Derfor får man gigt

Årsagen til mange af gigtsygdommene er ukendt. En række forskellige faktorer ser dog ud til at spille ind,blandt andet arv, køn og miljø. Ved visse af de inflammatoriske sygdomme ses forandringer i immunsystemet, hvor antistoffer bekæmper kroppens egne celler, så der opstår betændelse i leddene.

Livsstilen kan også have en betydning. F.eks. ved man, at forebyggelse af overvægt mindsker risikoen for slidgigt i knæene. Tidligere skader i leddet kan også medføre slidgigt. Rygestop kan forhindre, at en del tilfælde af leddegigt opstår. Desuden kan en række arbejdsrelaterede muskel- og skeletsygdomme forebygges ved bedre arbejdsmiljø.

LÆS MERE: Vil du forebygge forskellige typer gigt, kan styrketræning hjælpe dig. Læs hvordan lige her.

Hvornår skal du søge læge?

Mange får indimellem ondt i led, ryg eller muskler. Ofte går det hurtigt over igen af sig selv. Du skal altid søge læge, hvis du har smerter og hævelse af et eller flere led i mere end en uges tid. Det er vigtigt at få undersøgt, om symptomerne skyldes leddegigt eller anden sygdom.

Den rette diagnose og behandling er afgørende for, om en gigtsygdom vil medføre varige skader på helbred, syn og førlighed. Dette gælder særligt aktiv leddegigt, hvor tidlig medicinsk behandling af sygdommen mindsker både ledskader og funktionstab betydeligt.

LÆS MERE: Du skal træne og spise forskelligt afhængig af din alder. Læs hvad du skal gøre, hvis du er i 40'erne, 50'erne, 60'erne eller 70'erne.

Kan gigt kureres?

Du kan ikke blive helbredt for din gigtsygdom, men den rette behandling kan mindske symptomerne og i mange tilfælde hæmme sygdommens udvikling. Særligt ved leddegigt er tidlig behandling afgørende for sygdommens udvikling. Nogle oplever, at gigten går helt i ro, mens andre har hårde forløb med konstante smerter og nedsat bevægelighed i leddene.

Har du slidgigt eller ondt i ryggen, kan smertestillende midler lindre dine smerter, men især motion og øvelser på det rette niveau kan holde symptomerne på afstand og forhindre en forværring.

Hvad kan du selv gøre?

Uanset om du har en inflammatorisk gigtsygdom som leddegigt, psoriasisgigt eller morbus Bechterew, eller om du har slidgigt, ondt i ryggen eller skuldersmerter, har du selv en indflydelse på sygdommen, og hvordan den påvirker dit liv.

Motion og træning kan forebygge funktionstab og lindre smerter ved næsten alle gigtsygdomme, ligesom kost og vægt kan have en betydning for flere gigtsygdomme.

Få flere gode råd om et godt liv med gigt på Gigtforeningens hjemmeside, www.gigtforeningen.dk