mad
Træning og kost

Vanilje - derfor skal du spise det

13. november 2017
af Christina Bølling
Foto: Columbus Leth
Du kan nærmest dufte det: Vanilje er lige så sundt, som det er sødt! De aktive stoffer virker beroligende på maven og hjernen, og de antiinflammatoriske egenskaber gør det til verdens kostbareste krydderi.

DERFOR SKAL DU SPISE VANILJE

Vanilje stammer fra en plante i slægt med orkidé, og smagen er vitterlig kompleks – og forførende. Sød, blomsteragtig, men også lidt a la smør og nødder. Smagen stammer fra det utal af aromatiske stoffer, blandt andet fenoler, alkoholer og kulhydrater samt vanillin og vanillinsyre i vaniljefrøene, som samtidig gør krydderiet supersundt. Længe før julen blev opfundet på vores breddegrader, har vanilje været et effektivt (og kostbart) naturlægemiddel i Sydamerika og Asien. Det sidste skyldes ifølge forskning, at duftkompleksiteten beroliger os og dæmper angst.
Vanillin har desuden antiinflammatoriske, kolesteroldæmpende og fordøjelsesfremmende egenskaber, og det modvirker åreforkalkning og blodpropper. Det høje antioxidantniveau fremmer heling – cellerne restituerer hurtigere, hvis man spiser vanilje eller drikker kogt vand med vanilje i. Eftersom det er kemien i vanilje, der gør den så sund, gælder alle sundhedsfordelene kun ægte vanilje som Vanilla planifolia fra Fransk Polynesien og Vanilla tahitensis fra Madagaskar. De to indeholder flere tunge isotoper end syntetisk fremstillede produkter, viser analyser fra DTU. Men den enkleste måde at kende forskel på ægte og uægte vanilje på, uden hjælp af mikroskop, er på prisen: Ægte vanilje koster kassen. Til gengæld vil din lever takke dig. Leveren er nemlig et af de organer, der har glæde af den ægte vare, og hvis man drikker meget alkohol, hjælper bl.a. vanillin leveren med at regenerere.
Et sidste plus: Vanilje øger blodgennemstrømningen i hud og hovedbund, så man forebygger også hårtab. LÆS OGSÅ: Nødder er en skøn og sund snack. Læs her, hvorfor du skal spise dem Kilde: Livestrong.com, Onegreenplanet.org m.fl.
https://imgix.femina.dk/call_to_action/fe_abo_web_8nr_1138x370_2.png

Læs også