Find dit personlige tarotkort

Kost & motion

Tarotkort – Sådan virker tarotkort

Træk et tarotkort, køb tarotkort, få et tarot horoskop. Hvad er det med de tarotkort og tarotkorts betydning, siden de er så populære? Det forklarer tarotkort-eksperten Anne-Marie Østersø. Bliv klogere på tarotkort her!

Tarotkort er blevet voldsomt populært, og tarot horoskoper er noget af det, der sælger alle bedst i vores egen shop. Tarotkort ér også smukke, men kan det virkelig passe, at de kan fortælle om både fortid, fremtid og nutid? Og har de ingen begrænsninger?

- Der er ingen der ved med sikkerhed hvor tarotkort stammer fra, dog ved man at de dukkede op i Europa i det 14. århundrede, nogle mener dog at de stammer fra Jesus tid. Der findes mange forskellige illustrationer af kortene, men i bund og grund betyder de overordnet det samme.
Dét forklarer Anne-Marie Østersø, som har arbejdet med tarotkort og tarotkorts betydning siden 1986. Vi har bedt hende fortælle om, hvad tarot kort er og hvordan en tarotkort tolkning foregår.

 

Nederst kan du finde ud af, hvilket tarotkort, der knytter sig til dit stjernetegn og læse tarotkortets betydning for dig.

Hvordan virker tarotkort?

Set med mine øjne er tarotkort min bibel. Her kan jeg hente trøst og svar på de spørgsmål, jeg måtte have. Jeg læser symbolikken i tarotkortene og ud fra dette, giver de mig klar besked om min fortid, min nutid og min fremtid.

Jeg har beskæftiget mig med tarotkort siden 1986, men selv om jeg føler, jeg er rigtig dygtig på dette felt, så har jeg stadig meget at lære. Det er dét, der er utroligt ved disse kort; du finder hele tiden nye symbolikker eller du udvikler dig, og dermed skifter kortene betydning. Altså, du ser noget andet i den symbolik, der kommer frem.

Jeg har igennem mit virke som clairvoyant brugt tarotkortene for at have noget håndgribeligt, som folk kunne se. Jeg har tit hørt, at folk har syntes, at det var utroligt svært at sætte kortene sammen, men set med mine øjne så handler det om, at man er for hurtig til at ville have svar på sine spørgsmål. Når jeg laver kurser, så deler jeg tarotkort sættet op, så man allerførst lærer omkring den store arkana. Her kan man nøjes med at trække ét kort og så få svar på sine spørgsmål, dog vil det handle om nutid. Men der findes også tarot oplæg både med tre tarotkort (fortid, nutid og fremtid), fem kort og helt op til 35 kort.

> Læs dit dagshoroskop her

 

Hvad kan tarotkort fortælle?

De kan fortælle dig, om du er på rette vej arbejdsmæssigt, om du snart finder en kæreste, eller hvad du skal gøre for at finde en kæreste… Fortæller dig om dine skjulte evner. Der er ingen grænser for, hvad du kan få af vide, men det kræver jo, at du kender kortene ind og ud.
Jeg vil dog sige, at død og sygdom rører jeg aldrig ved. Det føler jeg ikke, ville være rigtigt.

Kan man spå om fremtiden med tarotkort og hvordan forstår man tarotkorts betydning?
Det er jo lige netop dét, man kan, med tarotkort, hvis man forstår tarotkort betydning. Man skal dog huske, at hvis man spørger kortene, om man finder en kæreste og man får ja til det, men samtidig får et råd om at man skal rejse til udladet og finde ham, ja, så vil man jo kun møde denne mand, hvis man rejser… Det vil sige, at kortene guider dig til at komme på den rette vej for at opnå dét, du gerne vil.

 

Hvad er forskellen på tarotkort og englekort?

Det lyder måske underligt, men for mig er der ingen forskel, for englekort er også fyldt med symboler og derved kan man bruge englekort på samme måde. Dog vil nogle mene, at englekort er en besked fra vores engle. Men mon ikke de beskeder, vi får fra tarotkortene også kommer fra vore engle?

 

Hvordan fungerer et tarot horoskop i forhold til et almindeligt horoskop?

Jeg er faktisk ved at skrive en bog om lige præcis dette emne. For omkring otte år siden, fik jeg en åbenbaring (jeg er jo clairvoyant), da jeg sad med tarotkort og fik af vide, hvordan jeg kunne bruge disse kort som et horoskop… Det er en bestemt formel, jeg bruger, og den vil jeg gerne holde for mig selv, til min bog er udkommet, da jeg er den eneste i verden der kan lave dette. Men overordnet fungerer det på samme måde som et almindeligt horoskop, hvor man kan gå ind og se, hvad hver dag, hvert år osv. betyder. samtidig giver et tarot horoskop dig også et skæbnetal/skæbnekort og i det hele taget giver tarotkortene lidt flere facetter til horoskopet.

 

Gratis tarot til dig: Find dit personlige tarotkort her

Nedenfor kan du læse om dit personlige tarotkort. Ligesom du har et stjernetegn, har du også et personligt tarotkort, som knytter sig til din fødselsdato. Dette tarotkort afspejler hvilke muligheder, du har i livet.

Sådan finder du det:
For at finde frem til dit personlige tarotkort, skal du tage de to første cifre i din fødselsdato. Hvis du har fødselsdag efter den 21, skal du lægge de to cifre sammen. Hvis du f.eks har fødselsdag den 3. er dit personlige tarotkort nr. 3; Kejserinden. Hvis du har fødselsdag den 25 er dit personlige kort 2 +5 = 7, altså Vognen.

I det følgende kan du se en tarotkort tolkning af dit tarotkort: