gojibær
Kost & motion

Superfood: Gojibær

Gojibær er fulde af C-vitamin og protein – og sundere end gulerødder og det siges at have forebyggende effekt på en række livsstilssygdomme. Læs med her og se, hvorfor du skal spise gojibær

 

Dét er gojibær

Gojibær er et bær, der vokser på en busk. Dem, vi spiser herhjemme, kommer fra Kina, men faktisk findes der også typer af gojibær i Danmark på den busk, der hedder bukketorn, som typisk vokser i kiltmiljøet ved vores strande.
 

Derfor er det sundt

Gojibær indeholder 18 forskellige aminosyrer, der er byggesten til muskler, hud og celler, og har derfor et højt proteinindhold – faktisk lige så højt som æg. Derudover indeholder de en række antioxidanter, bl.a. karotenoider, og siges derfor at have forebyggende effekt på en række livsstilssygdomme. Desuden indeholder de mere betacaroten (som kroppen bruger til at danne A-vitamin af) end gulerod, og 500 gange mere C-vitamin end appelsin. Men selvfølgelig skal du lige tage i betragtning, at du oftest vil spise større mængder gulerod og appelsin end gojibær.
 
LÆS OGSÅ: Lav selv en skøn powermysli med gojibær
 

Sådan kan du spise dem

De hele bær smager som rosiner – bare lidt mere syrlige – og kan bruges som erstatning for dem. Så lav f.eks. dine egne chokoladebrud med gojibær og mandler, eller put dem i grød eller bagværk. Bærrene er smukke i farven og egner sig derfor også som pynt, så rul f.eks. dine daddelkugler i dem, kom bærrene oven på dine kager eller i salater. Du kan også få gojibær som pulver, du kan drysse på din morgenmad eller komme i smoothies. Bærrene indeholder 360 kcal pr. 100 gram.
 

Det skal du vide

Der er stor forskel på kvaliteten af gojibær – de kan smage rigtig godt, men de kan også være tørre og sure, så sørg for at købe nogle i en god kvalitet. Det skal også siges, at bærrene er ret dyre. Derfor er det nok de færreste, der vil købe dem i det daglige, men de er fine at bruge som en delikatesse af og til.
De fås som pulver Raw Goji Berry Powder fra Naturesource.dk, 100 gram for 135 kr.
 
Kilde: Ernæringsøkonom og forfatter til ”Sunde vaner, smuk figur – 7 enkle trin til en krop, du elsker” Sofia Sommer
 
LÆS OGSÅ: Se grøntsagerne der gør underværker for din sundhed
 
Læs mere om: