skaldyr
Kost & motion

Skaldyr - derfor skal du spise dem

Muslinger, rejer, jomfruhummere og andre skaldyr er supersunde proteinkilder og fulde af næring, så kom frisk i gang med pille dig til sæsonens antiinflammatoriske livsstil.

DERFOR SKAL DU SPISE SKALDYR

Protein er det nye sort, og det er antiinflammatoriske fødevarer også. I kampen mod både overvægt og betændelsestilstande i kroppen er skaldyr derfor ren win-win. De er rige på sunde fedtstoffer og mineraler, samtidig med at du slipper for at få overflødige kalorier indenbords. Ifølge kost- og ernæringsekspert Martin Kreutzer, der blandt andet har skrevet den antiflammatoriske bestseller ”Velsmurt” (Politikens Forlag), står skaldyr som rejer, muslinger og jomfruhummere tit i skyggen af fede fisk som eksempelvis laks og makrel, men faktisk er indholdet af blandt andet omega3-fedtsyrer ganske flot i de skaldyr, man kan få i nettet, især herhjemme. Og bekymring for forurening i forhold til danske skaldyr kan man roligt læggetil side, eftersom Fødevaremyndighederne holder skarpt øje med kvaliteten af vandet.

 

Rejer indeholder f.eks. masser af sunde fedtsyrer, der er vigtige for vores hjerte-kar-system, og desuden har de – især i skallen, hvis du ”tør” spise den med – et usædvanlig højt indhold af astaxanthin, der både er antioxidant og antiinflammatorisk. Bortset fra laks er det kun ganske få fisk, der kan give os så koncentrerede mængder af astaxanthin.
 
Få 13 nr. af femina + glasvase fra Lyngby Porcelæn for kun 348 kr.
 
Kalorieindholdet i skaldyr er desuden lavt. Der er ca. 100 kalorier i 100 gram, som så samtidig er propfyldt med næringsstoffer. Det gælder Især B12-vitamin, men også selen- og zink-behovet kan snildt dækkes ind ved hjælp af skaldyr.
D-vitamin-indholdet i skaldyr er et ekstra plus, da vitaminet hjælper kroppen med at optage kalk og derfor er vigtigt for bl.a. knoglernes sundhed. Samtidig er D-vitamin afgørende for musklernes funktion og en central brik i et velfungerende immunforsvar.
Der er et lille aber dabei – nemlig at skaldyr ikke tåles af alle og kan medføre alvorlige allergiske reaktioner. Allergien skyldes oftest muskelproteinet tropomyosin, som nogle ikke tåler.
Kilde: Ernæringsekspert Martin Kreutzer
 
LÆS OGSÅ: Derfor skal du spise friske figner
 
Læs mere om: