https://imgix.femina.dk/media/websites/femina-dot-dk/website/motion-og-sundhed/traening/2013/03/1311-faa-loebeskoene-til-at-holde-laengere/1311-faa-loebeskoene-til-at-holde-laengere-art.jpg
Træning og kost

Se hvordan du får løbeskoene til at holde længere

13. marts 2013
af Cecilie Bergendorff og Nathalie Neiiendam
Er du flittig med løbetræningen, bliver dine løbesko desværre også slidt hurtigt – og det kan blive en dyr fornøjelse. Her får du 5 tips, der får dine løbesko til at holde lidt længere

Er du habil løber, ved du også, at et par kvalitetsløbesko bestemt ikke er en billig affære. Faktisk anbefaler man, at du skifter dine løbesko, hver gang du har løbet 800-1000 kilometer, og det kan hurtigt mærkes på pengepungen.

Men der er et par tips og tricks til at få holdbarheden op:

Køb sko, der passer til det terræn, du løber på. Hvis du løber på en ujævn og våd vej, skal du ikke købe løbesko, der er lavet til det modsatte. Derudover vil du også få en meget behageligere løbeoplevelse.

Brug kun dine løbesko til at løbe i! Det kan være fristende lige at smutte i dem, når du skal et smut i supermarkedet eller hente unger, men faktum er altså, at jo mere du bruger dem til dagligt, jo hurtigere bliver de slidt op.

Se videoen: Sådan vælger du de rette løbesko

Bind snørebåndene op, når du tager dem af. Selvom det er fristende bare at hive skoene af uden at binde snørebåndene op, så slider du både på skoen og udvider dem.

Luft dine løbesko. Lige meget om dine løbesko er våde pga. sved, regn eller fugt, er det vigtigt, du ikke sætter dem tilbage i det mørke skab lige med det samme. Dine løbesko skal nemlig altid luftes efter en god løbetur. Med luftes menes der udendørs luft, for du må aldrig stille dem på radiatoren eller putte dem i tørretumleren - det vil lynhurtigt ødelægge skoens materialer.

Læs også: Sådan kommer du godt i gang med at løbe

Skift mellem to par løbesko. Hvis du løber mange kilometer hver uge, er det en god idé at have et ekstra par løbesko, som du kan skifte med. Brug det ene par til de mudrede ture og det andet par til løbeture, hvor du ved, underlaget vil være nogenlunde rent.

Kilde: health.com

https://imgix.femina.dk/legacy/media/1ca3a7b31a9646258899a904c4330199.jpg

Læs også