Kost & motion

Sådan holder du din motivation til motion

Forfatter og coach Pernille Melsted giver dig sine tips til at finde og bevare gnisten i forhold til de mål, du sætter dig

Hvad vil det sige at være motiveret?
- At have lyst til at gøre det der skal gøres - også når du ikke har lyst.

Hvor vigtigt er et konkret mål?
- Motivation, passion osv. kan ikke bruges til så meget uden et mål. Jeg ser motivation og passion som brændstof. Det er det, der får raketten ud af rampen. Men der er én, der skal trykke på startknappen og sige "go!". Egentlig vil jeg vove den påstand, at hvis man er virkelig motiveret for noget, så er det nærmest umuligt ikke at handle.

Gør som Michelle Obama. Brug musik som motivation til din træning

Hvordan motiverer vi os selv til at komme ud at løbe fx, når sofaen blød, og der er gode serie på netflix?
- Mit bedste råd er at finde en løbemakker eller en løbegruppe. I hvert fald én person, du kommitter dig overfor og har lavet faste løbeplaner sammen med. Således at du ikke hele tiden skal spørge dig selv om du har lyst til at løbe i dag, men bare tjekker din kalender for hvad tid og hvor I skal mødes.

Hvordan holder vi så den motivation hele vejen mod målet?
- Ved at lægge planer helt op til målet. Sæt dig med din løbemakker med hver jeres kalender og læg faste aftaler ind - uge for uge indtil målet. Det er ikke særlig sexet, men det er det eneste der sikrer at I når målet. Nogle bliver voldsomt motiveret af en belønning. "Hvis jeg gennemfører, køber jeg den kjole, jeg har drømt om". Andre, som mig fx, bliver kun motiveret af straf. "For hver gang jeg ikke løber, skal jeg donere 200 kroner til det parti, jeg hader mest" …

Læs også: De 10 bedste grunde til at træne

Læs mere om: