Pigmentforandringer kan gøre din hud mere grov og ujævn, men kan også være et tegn på sygdom

Kost & motion

Sådan forebygger du pigmentforandringer

Pigmentforandringer kan give ujævnhud, og mange er rigtig kede af dem. Men hvorfor får man pigmentforandringer, og hvordan forebygges de? Læge og dermatolog Annesofie Faurschou gør os klogere…

Pigmentforandringer i huden kan - særligt hvis pigmentforandringerne forekommer i ansigtet - få huden til at se ujævn ud. Rigtig mange af os vil gerne pigmentforandringerne til livs.

Men hvad er pigmentforandringer egentlig, hvorfor får vi dem og hvad kan vi gøre ved pigmentforandringerne?

"Pigmentforandringer opstår, fordi hudens farvestof, melanin er på overarbejde, hvilket gør, at de pigmentdannende celler danner for meget melanin, som kan farve et hudområde brunt, rødligt eller sort," siger Annesofie Faurschou, der er læge og ph.d. i dermatologi til vores gode venner på ugebladet SØNDAG.


Derfor får du pigmentforandringer
Og der kan være flere forskellige grunde til at vi får pigmentforandringer.
"Pigmentforandringer kan være tegn på overdreven solbadning. Men pigmentforandringerne kan også skyldes for eksempel hormonelle forandringer på grund af p-piller, graviditet eller hormonbehandling i overgangsalderen, medicin og visse sygdomme. Pigmentforandringerne kan også være forstadier til kræft" forklarer Annesofie Faurschou.



LÆS OGSÅ: Farvel til fedt, appelsinhud og strækmærker? Oestrogen tester ny vidundermaskine



Pigmentforandringer kan være tegn på sygdom
Og selv om pigmentforandringerne i nogle tilfælde kan være tegn på sygdom, så er de oftest ufarlige, understreger Annesofie Faurschou.

"De er oftest ufarlige, men desværre er der også dem, der kan være tegn på alvorlig sygdom, for eksempel modermærkekræft. Det er derfor en god idé at få sin læge til at se på ens pigmentforandringer, hvis man er i tvivl om, hvad de skyldes," siger hun.

Sådan forebygger pigmentforandringer
Og til dem, der ikke har fået pigmentforandringer og som helst vil undgå dem, så er der faktisk flere ting du kan gøre for at forebygge at du får pigmentforandringer.

"Det vigtigste er at undgå sollys, som kan stimulere dannelsen af nyt pigment. Man skal derfor bruge solcreme med høj solfaktor mod både UVB- og UVA-stråler, hvis man færdes i solen. Cremen skal ikke kun bruges på stranden, men også på almindelige dage, da blot en lille soldosis for eksempel på en gåtur kan forværre pigmentforandringerne. Mange typer af pigmentforandringer kan over tid forsvinde helt. Men ikke alle. Derfor bør man holde øje med dem og reagere, hvis de ikke forsvinder eller hvis de udvikler sig."




LÆS OGSÅ: Er det i år, du skal i sommerform?

TEST DIG SELV: Hvor sund er du egentlig?

Læs mere om: