https://imgix.femina.dk/media/billeder/2013/december/haevn-prim.jpg
Træning og kost

NLP-coach: Sådan bliver du bedre til at tilgive

13. december 2013
af Lena Lee Skibye
foto: Peter Grosen. arkivfoto: All Over
Er du slem til at bære nag? Til at bruge timer og dage på at udtænke hævnakter, når du er blevet såret, trådt på eller tilsidesat. Så stop det. NU. For du ødelægger kun mere og mere for dig selv, skriver NLP-coach Lena Lee Skibye…

Det er som at drikke gift...
… og tro at modparten dør af det!

Ja, vi kan vel alle blive enige om, at det er uklogt at gøre. Ikke desto mindre gør de fleste mennesker det mere eller mindre ofte. For at bære nag over noget, nogen har gjort imod os, fører intet godt med sig. Uanset hvor mange negative tanker og fantasier om lede hævnagter, du kan fylde din hjerne med, så får du det ikke bedre.

Om Lena Lee Skibye

Lena Lee Skibye er journalist og uddannet coach med speciale i NLP og Enneagrammet. Derudover er hun uddannet procesleder ligeledes med Enneagrammet som værktøj.

Læs mere om Enneagrammet her.


Jeg tror på, at alle mennesker har de ressourcer, de har brug for - nogle gange skal vi bare have en hjælpende hånd til at blive bevidst om dem, og det er en stor gave for mig, når jeg kan være behjælpelig med at kaste lys over et menneskes ubegrænsede potentiale.

Jeg er god til processer: Sætte dem i gang, holde dem flydende, støtte og bakke op undervejs, så ingen falder igennem eller falder fra. Jeg tror på, det er vigtigt at tage ansvar for egne følelser, og støtter gerne andre i at gøre det samme.

Jeg tilbyder individuelle coachingsessioner til 600 kr. pr session, og giver rabat ved køb af klippekort.
Derudover er jeg en del af firmaet Compañia, hvor jeg sammen med min partner underviser i Enneagrammet, som kommunikation- og forandringsværktøj og ligeledes individuelle samtaler i forhold til typebestemmelse og om, hvordan man kan bruge Enneagrammet på sin egen personlige udviklingsvej.

Læs mere på www.compania.dk

Og skulle du alligevel føre en form for hævngerrighed ud i livet, så ændrer det faktisk stadig ikke på den forurettethed, du føler. Måske kortvarigt, som et vådt plaster på et åbent sår, for det ændrer jo ikke på, hvad der måtte være sket i fortiden.

Hvad gør man med hævnlysten?
Hvad stiller man så op med de bestialske fantasier, som - ja, ret skal være ret - kan være skønne at svælge i, og som kan dukke op, når nogen har såret os, trådt på os, skuffet og svigtet?

Der er kun én vej, der fører til fuldstændig frihed: Tilgivelse.

Ja, jeg er godt klar over, at jeg ikke har opfundet den dybe tallerken. Begrebet har eksisteret i tusinder af år.
Men i og med, at tilgivelse endnu ikke er noget, mennesket har på ryggraden, tillader jeg mig alligevel at slå et slag for den her.

Og det er jo svært, men hvis det lykkedes, er det en lyksalig vej til frihed. Og hvor er så den f***ing vej? Ja det er så spørgsmålet, som jeg nok ville blive millioner på, hvis jeg havde en enkelt formel som svar på.

Men jeg vil spædt forsøge mig med et par råd, som jeg håber, kan sætte lidt tanker i gang.

5 gode råd til at blive bedre til at tilgive

1) Forsøg at få øje på, hvilken motivation modparten har haft, da han/hun gjorde det, der gjorde dig vred/ked af det. Måske var intentionen en anden? Måske handlede det ikke om at såre dig, men at beskytte sig selv, eller noget helt andet?

2) Fokusér på, hvordan du kan ændre dine tanker om det, der er sket. For vores tanker er reelt det eneste, vi kan (forsøge) at kontrollere - virkeligheden er en smule sværere at lave om på. Hvordan ville hændelsen se ud, hvis du kunne se den helt neutralt uden at dømme?

3) Husk dig selv på, at tilgivelse ikke er lig med tilladelse. Du har stadig ret til at mene, at det han/hun gjorde var forkert, og du har også lov til at ønske, at det ikke skal ske igen. Måske gør det nemmere at tilgive?

4) Prøv at mærk efter og opdag den plads, du får til overs i dit system, når du tilgiver. Hvis du i stedet fylder den plads med positive tanker om dig selv i stedet for negative tanker om den anden, vil du opleve en større frihed. Tænk hvis det var sandt at: Jo mere kærlighed vi giver, jo mere kærlighed har vi.

5) "Ingen kan skuffe/såre/forråde... dig - kun dine tanker om dem kan" - citat Byron Katie. Tænk hvis hun har ret? Hvem vil du så være, og hvem kunne du så tilgive lige?

Læs også