løbe
Træning og kost

Mette Vilstrup fra bloggen Frk. Vilstrup: ”Jeg kommer aldrig til at løbe et maraton”

19. maj 2015
af webredaktionen
foto: frkvilstrup.dk
Mette Vilstrup driver til daglig bloggen Frk. Vilstrup, der med emner som familieliv, mode, sundhed og træning følges af mange tusinde bloglæsere dagligt. Selv elsker hun at løbe – men kommer aldrig til at løbe et maraton

Hvad er dit forhold til løb?

Jeg elsker at løbe, det er en frihed for mig og mit pusterum i hverdagen. Jeg startede med at løbe i forbindelse med et vægttab. Jeg kunne ikke løbe 100m uden at stoppe, og jeg startede med at løbe mange intervaller. Det, jeg elsker ved at løbe er, at man hele tiden kan forbedre sig, fra at jeg ikke kunne løbe to min, gik der ikke mange uger, før jeg løb lange strækninger, og det motiverer virkelig. Jeg kan huske en dag for et par uger siden hvor jeg endelig tog mig sammen en eftermiddag og løb en tur, hvor jeg passerede en lille pige, der gik med sin mor, og hun spurgte sin mor ”hvorfor løber damen?”, og moren svarede: ”fordi det er dejligt”, og det er jo lige det, det er. Det prøver jeg altid at sige til mig selv, og så husker jeg på følelsen bagefter. Jeg kommer aldrig til at løbe et maraton, og det er heller ikke vigtigt for mig. Det vigtige for mig, er at få løbeskoene på og holde sig i gang.

Sådan kommer du i gang med at blogge

Har du nogle tips til løbeudstyr?

Det er vigtigt for mig at have nogle gode løbesko og noget lækkert træningstøj. Jeg er glad for Kari Traa som har en god pasforn og sørger for, jeg ikke er våd af sved. Jeg har desværre ikke fået fri til løbet i år, da livet som stewardesse ikke altid giver tid til den slags, men det gode ved løb er jo, at man bare kan tage løbeskoene med sig - der er ingen undskyldning.

https://imgix.femina.dk/1521_frk_vilstrup1.jpg

Mette Vilstrup blogger under navnet Frk. Vilstrup og har blogget siden marts 2011 om sundhed, familieliv mm. Læs hendes blog på frkvilstrup.dk

Redaktionens favoritblogs - se dem her

Læs også