https://imgix.femina.dk/media/websites/qmag-dot-dk/website/egangsbilleder-2013/maj/201319lchffrokostmadpandekagerp.jpg
Træning og kost

LCHF frokost opskrift på madpandekager med asiatisk fyld

22. maj 2013
af Redaktionen - Opskrift og billeder er gengivet efter aftale med Politikens Forlag
Følger du LCHF kosten er der ingen rugbrød til frokost, til gengæld kan du lave disse lækre madpandekager med asiatisk fyld.

Spiser du LCHF kost (Low Carb High Fat), eller overvejer du at begynde på det? Så læs med her og få en LCHF mini kostplan på Q.dk lavet i samarbejde med Politikens Forlag og bogen "LCHF Spis dig mæt og glad".

> Læs også : Alt du skal vide om LCHF

LCHF frokost

Når du skifter over til en LCHF kost siger du farvel til stivelse og kulhydrater, og det betyder meget enkelt at der ikke må spises brød lavet af mel. Det kan være svært for mange af vænne sig til, ikke længere at skulle have deres rugbrødsmadder til frokosten, men der findes heldigvis lækre alternativer til en rugbrødsmad!

I denne artikel giver vi dig en lækker LCHF frokost opskrift bestående af madpandekager med asiatisk fyld. Madpandekagerne kan også bruges til aftensmad, og du kan naturligvis vælge at komme noget helt andet fyld i, hvis du ikke synes det asiatiske fyld lige er dig.

> Køb bogen "LCHF - Spis dig mæt og glad" her

LCHF frokost opskrift på madpandekager

Opskriften rækker til ca. 4-5 madpandekager

Ingredienser til madpandekager

  • 2 æg
  • 2 æggehvider
  • 75 g græsk yoghurt
  • ¼ dl fløde
  • ½ tsk salt
  • 4 tsk loppefrøskaller
  • kokosolie til stegning

Ingredienser til asiatisk fyld

  • 250g svinekød, gerne med fedtkant
  • 1-2 gulerødder
  • 4 broccoli buketter
  • 6 markchampignon
  • 1 fed presset hvidløg
  • 2 cm revet ingefær
  • 2-3 spsk. tamari (glutenfri soja)
  • Kokosolie til stegning
  • Salt og friskkværnet peber

Tilberedning af madpandekager

Pisk æg og æggehvider med yoghurt og tilsæt resten af ingredienserne. Steg dem på begge sider på panden i kokosolie. Sæt dem til side og lad dem køle.

Tilberedning af asiatisk fyld

Skær svinekødet i tynde strimler. Skær gulerødderne i tynde stave og skær resten af grøntsagerne i mindre stykker.

Varm olien op i en sauterpande. Svits hvidløget i olien, tilsæt kødet og lad det stege i ca. 5-7 minutter. Tilsæt grøntsagerne og den revne ingefær og rør godt rundt. hæld til sidst tamari hen over og lad retten færdigstege i 5 minutter. Smag til med salt og peber. Fordel det varme fyld i pandekagerne og rul dem sammen. Server straks.

Du kan også lave en sød version af pandekagerne og servere dem til dessert. tilsæt 1spsk kokossukker, 1tsk stødt kardemomme og lidt revet citronskal til dejen.

LCHF mini kostplan opskrifter


> LCHF morgenmad


>LCHF knækbrød


> LCHF frokost


> LCHf aftensmad


> LCHF brød


> LCHF dessert

Læs også