https://imgix.femina.dk/media/article/1633-kom-godt-igang.jpg
Træning og kost

Kom godt i gang med træning efter ferien

25. august 2016
af Christina Bølling og Jo Brand
Foto: Pantherstock
”Hvad glæder jeg mig til ved at skulle på arbejde igen?” Når du kender svaret, er det oftere nemmere at tage hul på hverdagen igen. Her er de bedste råd til at komme godt i gang efter ferien.
Prøv generelt at tænke lidt over din indstilling, når du skal tilbage efter ferien. Er du en brokker eller taknemmelig? Den taknemmelige vender tilbage fra sin ferie og udtrykker de gode ting, hun har oplevet, som maden, stederne, roen, familien. Brokkeren husker regnvejret, selv om de to har holdt ferie samme sted. En anden vigtig ting er, hvordan du ”lander”. Brug de første dage på at tale med de kollegaer, du samarbejder med. Hvad er status er på alle relevante sager? Når du ved dét, kan du springe bagkataloget af e-mails over – og slipper for at spilde tiden og blive stresset. For at blive i det positive mønster kan du give dig selv en lille øvelse, du skal udføre hver dag, inden du tager hjem fra job. Find mindst tre ting ved dagen i dag, som du er glad eller taknemmelig for. P.S. Hvis du ikke kan finde noget, du glæder dig til ved at genoptage arbejdet efter ferien, så overvej et andet job. Husk også, at … Udføre krævende opgaver tidligt, mens du er frisk. Sove tilstrækkeligt, så forebygger du stress. Gå tidligt hjem de første dage, hvor du er ”feriesprød”. Kilde: Jon Kjær Nielsen, ekspert i arbejdsglæde. Se mere på jon.dk LÆS OGSÅ: Sådan bliver du fit efter ferien

Læs også