Hypnose kan kurere - eller mindske - din allergi, siger hypnoterapeut Charlotte Bang.

Kost & motion

Hypnose kan kurere allergi!

Dét siger i hvert fald hypnoterapeut Charlotte Bang, der har hjulpet klienter af med deres allergi. For oplevelser, hvor immunforsvaret er blevet forstyrret og har udviklet allergi, kan man rette op på ved at gå tilbage til hændelsen. Med hypnose.

Stress, traumer eller bare mindre positive oplevelser kan være startskuddet til en allergi mange år senere i dit liv. Dét mener hypnoterapeut Charlotte Bang i hvert fald uden på nogen måde at underkende, at nogle mennesker er genetisk disponeret for den irriterende allergi.

"Det er ikke hos alle, man kan finde en forklaring på deres allergi, der ligger mange år tilbage, men jeg har oplevet det flere gange hos mine klienter med allergi," fortæller hun til Oestrogen.dk.

Allergi pga. en oplevelse fra barndommen
Og det er selve immunforsvaret, der skaber balladen, når man har allergi. Det kan nemlig være blevet forstyrret, forvirret - og kan 'tage fejl'. Forvirret?

"På et ubevidst plan kan kroppen forveksle en oplevelse og udvikle allergi ved en fejl, og så er mit job at gå tilbage og fortælle systemet, at det her er en misforståelse," forklarer Charlotte Bang og giver et eksempel:

"En nu voksen pollenallergiker gik som seksårig en tur med far, men under hypnosen fandt vi frem til, at drengen meget hellere ville have været til en fødselsdag. I stedet måtte han nøjes med en gåtur blandt masser af pollen, og dén oplevelse kan være i skyld i hans allergi."

Allergi og stemninger
Så allergi handler altså ofte om den stemning, du engang har været ude for. Noget, din krop og dit sind husker og genkender som noget meget ubehageligt. Som kvinden, der fik allergi overfor katte, da hun til et arrangement følte sig uden for fælleskabet og i stedet valgte at gå ud i haven, hvor husets katte holdt til.
"Men det var ikke kattene, hun havde allergi overfor. Det var de andres behandling, hun ikke kunne tåle, men det kender immunforsvaret ikke forskel på, og så fik hun allergi overfor katte. Det er lidt, ligesom hvis du har drukket for meget af en bestemt slags alkohol, så kan kroppen reagere voldsomt næste gang, og du kan nærmest føle, at du ikke kan tåle drikken … men det handler jo om mængden - ikke allergi," forklarer Charlotte Bang.

Hypnotiser dig selv!

Tænk over, hvad du fortæller dig selv!

Sætninger som 'jeg kan ikke få luft", "han giver mig røde knopper", "det tager pusten fra mig" gør ikke noget godt for din allergi og din underbevidsthed.

Se dig i spejlet.
Føl, at verden er tryg og venlig.
Før dagbog.
Hvornår kommer symptomerne?
Hvad sætter dem i gang?
Måske er der et mønster?

Læs mere om Charlotte Bang og hypnose her!



Hypnose med allergi - når årsagen er i sindet
De omtalte klienters allergi er under kontrol, men det er ikke alle former for allergi, der kan kureres ved hjælp af hypnose, forklarer terapeuten. Og det er, når årsagen til allergi findes i sindet, du kan få gavn af hypnose.

"Men uanset hvad, kan alle gøre noget for at afhjælpe generne ved allergi lidt. Man kan arbejde med sig selv og med, hvordan man synes, kroppen skal reagere ved allergi. Hvis en kvinde ikke kan tåle en banan, kan man i terapien - og i øvrigt - 'arbejde' med en appelsin og lade immunforsvaret huske, hvordan det føles, når man godt kan tåle noget."

Allergi gennem generationer
Og så findes svarene på, hvorfor du har udviklet allergi, som regel inde i dig selv.

"Mange skal lige guides og have lidt hjælp til at finde årsagen til deres allergi, men ofte handler det altså om en gammel baggage, du har slæbt med dig - måske har flere generationer ligefrem båret den, og måske er det muligt at nedarve angst, stress, allergi … og når alt kommer til alt, ved vi jo ikke, hvor meget der er genetisk bestemt, og jeg tror altså på en balance mellem det genetiske og noget miljø, også når det kommer til allergi."


"Dit liv behøver dig!" Læs coachens råd her!

Psykolog: Find dit flow!

Shoppen har det hele … også det lidt alternative!