https://imgix.femina.dk/media/7d1f09f4bdcc4a61aadf086a1eb82288.jpg
Træning og kost

Hold nytårsforsættet

28. marts 2011
af Redaktionen, SlankeDoktor.dk
Hvis du har lavet et nytårsforsæt, der handler om at du vil tabe dig, er det vigtigt du følger din motivation og holder ud. Vi giver dig 4 tips til, hvordan du med små forandringer i hverdagen opnår dit ønskede vægttab.

Det kan være sin sag at finde motivationen til at tabe sig, når vægten stiger og hverdagen sluger din tid. Måske har du mest lyst til bare at falde tilbage i de gamle vaner, trække på skuldrene og tænke "Nå, det blev heller ikke denne gang". Men hvis du føler dig motiveret for at begynde et vægttab, så skal du ikke udsætte det - følg motivationen når den er der!

SlankeDoktor.dk's diætist Anna Munkesø fortæller:

"Der kommer i denne periode en masse forskellige lynkurer. Men når du skal tabe dig og gøre det på en fornuftig måde, hvor du opnår et vedvarende vægttab, så handler det om, at du kommer i gang med at ændre dine vaner og rutiner med maden. Det tager tid, men det er ingen sultekur, men derimod en kostomlægning, som du vil kunne mærke giver dig energi og overskud."

Få hjælp til dit vægttab med slankedoktor.dk

Hold ud!
Når du er i gang med at tabe dig, vil du sikkert opleve på et tidspunkt, at kroppen begynder at stritte lidt imod. Det sker gerne første gang, når du har tabt 5-10 kilo lidt afhængig af, hvor meget du skal tabe dig. Det skyldes, at kroppen vil forsøge at "reparere" dig. Den gør det ved at give dig ekstra sult og ekstra lyst til de søde og fedende ting, da den ved, at det giver vægtøgning. Kroppen ønsker at komme tilbage til sit udgangspunkt.

Det er lige præcis på dette tidspunkt, at du skal være standhaftig og kæmpe dig igennem. Det kan tage en uge eller lidt mere, så bliver det igen lettere at stå imod. Kroppen vil forsøge igen efter yderligere nogle måneder. I de perioder skal du altså virkelig stå fast. Men husk: Det er det hele værd!

Her får du 4 tips til hvordan, du kan "fodre" din motivation med ny energi ved at lave små forandringer, som gavner din vægt: • Brug din sunde fornuft! Når du er i byen, på ferie, er ude at spise m.m., så overvej hvad du kan gøre anderledes. Hvor plejer du at falde i, og hvor ligger dine største laster, som kan påvirke din vægt, og find alternative løsninger til at udgå dem. Der findes heldigvis flere mad alternativer med et lavere energiindhold, og motion er altid en god ven i nøden. • Udnyt at alle årstider lokker med udendørsaktiviteter! Kom op af sofaen og ud. Motion forbrænder ikke kun kalorier, det gør dig også glad og giver mere energi. Så du beholder din overskudsfølelse også i den mørke årstid. • Bevar glæden! Skriv ned hvorfor du vil tabe dig, og tag det frem, når du føler motivationen falder. Gør de ting som gør dig glad, men tag det fedende ud af sammenhængen. Film i biografen kan sagtens ses uden cola og popcorn og en cafétur kan godt nydes uden kage. Hvornår har du f.eks sidst været i svømmehallen?

Læs også