Veltrænet kvindekrop er ikke lig med tynd
Foto: Shutterstock
Kost & motion

Fit uden sixpack: Veltrænet er ikke lig med tynd

Hvordan ser veltrænet ud? En billedserie sætter fokus på gængse veltrænede kvindekrop, som langt fra er den tynde, fedtfri figur med sixpack, som mange forestiller sig.

Hvilket billede dukker op på din nethinde, når du tænker på en veltrænet kvindekrop? De fleste forbinder en veltrænet krop med sixpack og lav fedtprocent. Men sådan er det jo slet ikke i virkeligheden. Og det vil træningsblogger og forfatter Morten Svane sætte en fed streg under.

Læs også: Veltrænet for neden? Sådan træner du din bækkenbund!

På sin blog har han publiceret en billedserie, hvor veltrænede kvinder står frem i undertøj – meget lig Dove’s kampagne med naturlige, smukke kvinder i alle former. Her er det blot begrebet "veltrænet", der er i fokus.

”Min idé er at rekontekstualisere denne tanke (Dove’s kampagne, red.) i fitnessmiljøet, hvor træning og sundhed burde være en kilde til at have det godt med sig selv og ikke give anledning til usikkerhed og følelse af utilstrækkelighed. Mange formår heldigvis at bruge træning som en positiv ting i deres liv, men vi ser en stigende tendens til det modsatte for tiden,” skriver Morten Svane på sin blog, hvor du kan finde alle billederne af de veltrænede kvinder.

Veltrænet betyder ikke lav fedtprocent

”Og hvorfor synes jeg, det var en god idé? Fordi billedet af kvindekroppen og –idealet  i mange år har været meget fastlåst i fitnessmiljøet. Det ideal er først og fremmest domineret af en meget lav fedtprocent; tydelige mavemuskler, fremspringende blodårer og naturligvis en vis mængde muskelmasse. Men det er specielt fedtprocenten, som er det afgørende for mange: den berømte sixpack,” fortsætter Morten Svane.

>> Find dine nye løbesko her og bliv veltrænet på fashionabel vis!

Han skriver endvidere, at det er utopi at tro, at man kan gå rundt med en sixpack og meget lav fedtprocent alle årets dage. Også selvom man gør meget for at se veltrænet ud.

”Sandheden er, at det er en form, som langt langt de fleste kun opretholder i få døgn ad gangen (til fitnesskonkurrencer eksempelvis, red.),” skriver han.

Læs også: Veltrænet på en underholdende måde: Fire sjove former for motion i det fri

Vil du være med til at sprede budskabet om, at en veltrænet krop ser forskellig ud fra kvinde til kvinde, så brug hashtagget #fitwithoutabs, når du lægger billeder op af dig selv på Instagram.

Læs også: 10 sundheds-apps til din smartphone

"Det ideal skaber nemlig rum for en langt større kropslig forskellighed uden at der ses ned på folk og uden at kvinder skal mødes af sårende kommentarer, blot fordi de ikke opfylder et særligt konstrueret ideal i miljøet. Det håber jeg at både kvinder med lav fedtprocent, såvel som dem med blødere former, vil være med til at udbrede, i kampen om en overordnet større accept for en kvindekrop som kan se ud på mange måder," lyder det fra Morten Svane.

 

Læs mere om: