https://imgix.femina.dk/media/websites/qmag-dot-dk/website/engangsbilleder-2014/september/maveprim.jpg
Træning og kost

Danske kvinder holder på prutterne

9. september 2014
af Redaktionen
Foto: Shutterstock
Slip en vind i arbejdstiden og undgå ubehag og oppustet mave. Dét døjer hver anden kvinde nemlig med, fordi de holder på luften. Men der er gode råd at hente til en mave i ubalance. Læs med her.

Vi kvinder kunne måske blive bedre til at slippe en lille vind i arbejdstiden. I hvert fald går 26 procent af de danske kvinder fra jobbet med oppustet mave. Men oppustet mave er langt fra vores eneste problem, viser en ny befolkningsundersøgelse foretaget af Epinion for Lactocare.

38 procent døjer nemlig med fordøjelsesproblemer. Luft i maven, oppustethed, halsbrand, træg eller løs mave er de hyppigste tegn på en mave i ubalance. Det er der heldigvis råd for.

Om undersøgelsen

Undersøgelsen er foretaget af Epinion for Lactocare og er udarbejdet på baggrund af i alt 1013 gennemførte interview med repræsentativt udvalgte danskere på 18 år og derover.

Lactocare er udviklet af Actavis Danmark A/S og er en serie af laktosefri kosttilskud, der indeholder levende mælkesyrebakterier.

Otte gode råd til en mave i balance

• Spis altid morgenmad. Det giver energi, og din mave får noget at arbejde med fra morgenstunden.

• Drik rigeligt med vand hver dag. Stil en kande vand i køleskabet, så du altid har dejligt koldt vand og gør det ekstra indbydende ved at komme friske bær, krydderurter eller citrusfrugter i vandet.

• Spis groft og grønt. Prøv at få frugt og grønt ind i alle dine måltider. Fx salater og grøntsags-stave til frokost og dampede grøntsager til aften.

• Sukker. Behøver vi at sige det, vi ved det jo alle sammen godt. Slik, søde drikke og andre sukkerholdige produkter er ikke gode for os. Men vidste du også, at sukker binder væske, og at ufordøjet sukker kan få maven til at gære og derfor gør dig oppustet?

• Tyg maden godt. Giv dig tid til at nyde maden og tygge den godt.

• Hold ikke luften inde. Pas på, at du ikke holder for meget luft inde og gå på toilettet, så snart du mærker, at du kan. Det er ikke godt for mavens balance at gå og holde sig.

• Gør motion til en naturlig del af din hverdag. Hvis det er svært at få tid til sport, så leg med børnene, tag cyklen på arbejde, gå en tur i frokostpausen og bevæg dig, når du venter på bus eller tog.

• Planlæg din hverdag - og undgå stress. Planlægning giver overblik og ro i maven. Køb en kalender og skriv alle dine/jeres aftaler og opgaver ind. Når det er gjort, så er det faktisk nemmere også at være åben for improvisationer og fleksibilitet


Kilde: Lactocare

Læs også