grapefrugt
Træning og kost

3 ting, du ikke vidste om grapefrugt

24. november 2016
af Christina Bølling, Margrethe Vadmand og Nanna Larsen
Foto: Panthermedia
Vidste du at grapefrugt kan sænke risikoen for hjertesygdomme og visse kræftformer? Og så er det sprængfyldt med vitaminer og næringsstoffer

3 ting, du ikke vidste om grapefrugt

1. De farvede er sundest Alle slags grapefrugter er pakket med A- og C-vitaminer og næringsstoffer, men de røde og pink af slagsen har lidt ekstra bonus. De har et højere niveau af antioxidanter, især betacaroten. Derudover indeholder de også en anden antioxidant, der hedder lycopen, som er ét ud af en gruppe af karotenoider eller pigmenter, som er dem, der giver farve til de farvede grapefrugter (og andre frugter og grøntsager). Kost, der er rig på karotenoider, kan sænke risikoen for hjertesygdomme og visse kræftformer. 2. Den hvide hinde er god for dig Undgår du helst den hvide hinde, der omkranser det saftige frugtkød? Prøv at vænne dig til den bitre smag, for de hvide hinder indeholder masser af antioxidanter, næringsstoffer og opløselige fibre, som kan medvirke til at sænke blodsukker, kolesterol og muligvis endda risikoen for tyktarmskræft. SE OGSÅ: En frisk og sund juice med grapefrugt 3. Noget medicin er no-go sammen med grapefrugt Grapefrugter indeholder naturlige kemikalier kaldet furanocoumarin, som påvirker, hvordan din lever omsætter/forbrænder visse lægemidler. Tilstedeværelsen af disse forbindelser betyder, at hvis du spiser grapefrugt (eller drikker grapefrugtjuice) og visse typer allergimedicin, kan det ende med, at stoffer optræder i dine blodbaner i niveauer, som er højere end de anbefalede – og det kan betyde forgiftning. Grapefrugt er også en dårlig makker til erektions-fremmende midler som Viagra. Tal med apoteket eller din læge. Kilde: Health.com

Læs også