Jeg er blevet meget klogere på min migræne

- Jeg lytter til min krop og respekterer de signaler, den sender mig. Jeg er blevet meget klogere på min migræne, hvilket også gør, at jeg i dag sjældent har en sygedag, siger Tine, der bor i Roskilde sammen med datteren Hannah på ti år.

Tines migræne kom efter en hård periode, hvor hun havde været igennem en skilsmisse, og hvor Hannah, som dengang bare var et år, havde været indlagt adskillige gange på sygehuset pga. astmatisk bronkitis.

- Jeg var træt og udmattet og fik ikke meget søvn. Migræneanfaldene kom ret pludseligt, og de adskilte sig meget fra almindelig hovedpine. Jeg fik nemlig kun ondt i venstre side af hovedet, siger Tine, der gik til sin læge.

Lægen ordinerede migrænepiller til Tine, og de hjalp på hendes anfald, men Tine var ikke meget for at spise for mange piller.

-Jeg er så også arveligt disponeret for migræne, både min mormor, min mor og min søster lider af migræne, og jeg fandt ret tidligt i mit forløb ud af, at for mig var det stress og mangel på søvn, som for alvor triggede migrænen. De første par år, hvor jeg led af migræneanfald, var jeg nødt til at spise flere migrænepiller, end jeg brød mig om. Det endte da også med, at jeg i en periode, hvor jeg både skulle passe mit job og det derhjemme, nærmest blev ”afhængig” af medicinen for at få min hverdag til at fungere, siger Tine.

Farvel til lightprodukter, velkommen til sunde vaner

Til at begynde med betød Tines anfald, at hun trak sig fra sociale sammenhænge.

- Jeg tog ikke med til så meget, fordi jeg vidste, at jeg så ville risikere at blive syg dagen efter. Det er enormt vigtigt for mig, at jeg får min søvn, og at jeg sover i min egen seng og med min egen hovedpude, så jeg får den rette nakkestøtte. Er jeg ude at rejse, har jeg altid min egen pude med. Min nakke er meget følsom, og f.eks. massage i nakken tåler jeg ikke, for mig udløser det hovedpine.

Tine fandt også frem til, at lightprodukter, som indeholder sødemidlet aspartam er et no-go for hende.

- I dag har vi ikke light-produkter i huset. Jeg skal drikke meget væske for at undgå migræne, og jeg drikker stort set altid vand. Faktisk er det sjældent, at jeg ikke har en vandflaske i hånden. Min væskebalance skal være i orden. Alkohol har jeg stort set droppet, en gang imellem kan jeg nyde et enkelt glas vin. Men også her gælder det, at jeg skal mærke efter. Får jeg hovedpine, kommer de første signaler allerede efter et par slurke, og så lader jeg resten af vinen stå. For mig er det nu ikke det helt store afsavn, jeg kan sagtens more mig uden at drikke alkohol.

Familiens kostvaner er blevet lagt om, efter Tine fik konstateret migræne. Hun undgår hvidt brød og spiser groft og sundt.

- Skal vi et eller andet sted hen, hvor jeg ved, at det er svært for mig at finde sunde tilbud, så har jeg selv en rugbrødsmad med i tasken. Det generer mig ikke, for det er vigtigt, at mit blodsukker er stabilt, da det ellers kan udløse anfald, siger hun.

- Jeg skal afstemme mine aftaler, så jeg ikke kører mig selv for hårdt. Har jeg haft en lang dag på jobbet, så ved jeg, at jeg ikke skal arrangere noget med en veninde bagefter. Det går simpelthen ikke. Jeg skal have mulighed for at slappe af. Det er da også noget af det, jeg er blevet bedre til. Til at begynde med havde jeg det lidt svært med at blive hjemme en lørdag aften, hvor jeg var alene. I dag ved jeg, at det er helt ok, hvis det er det, min krop har brug for.

Tine havde som mange andre danskere, der lider af migræne frygtet sommeren med de lange lyse aftener og de høje temperaturer.

Vil gerne hjælpe andre

- At jeg stort set ikke havde nogen anfald sidste sommer, tror jeg, hænger sammen med, at jeg ved så meget mere om min migræne nu, og at jeg handler efter, hvad der er godt for mig. Sidste forår læste jeg, at cola skulle være godt for os, der får migræneanfald. Når man kan mærke, at et anfald er ved at bygge sig op, så skal man skynde sig at drikke et iskoldt glas cola - af den sukkerholdige slags. Der er åbenbart et indholdsstof i colaen, der virker hæmmende på anfaldet. Og det har faktisk hjulpet mig. Siden jeg læste det, har jeg haft en dåsecola stående både hjemme og på jobbet, og ved at drikke den og spise helt almindelige hovedpinepiller, er det lykkedes mig stort set at undgå at spise migrænepiller. Så det er et råd, jeg gerne vil give videre. For det ville glæde mig så meget at kunne hjælpe andre, hvis liv og hverdag er hæmmet af migræneanfald. Jeg ved godt, at det ikke er alle, der vil kunne hjælpes på denne måde, men kan jeg evt. inspirere et par stykker, vil jeg være godt tilfreds med det.