Hvornår kan brystkræft helt undgås?

Attributter, meloner, gajoler...

Kært barn har mange navne. Alle kvinder har et forhold til deres bryster.
Et forhold, som kan blive ændret fuldstændig, hvis man en dag får at vide, at der er en kræftknude.

11 myter om brystkræft:

Trist: Rammer 4900 hvert år

Brystkræft er formentlig den kræftform, som kvinder frygter mest, og med god grund, for det er den kræftsygdom, som rammer flest kvinder i den vestlige verden.
Ifølge Kræftens Bekæmpelse får omkring 4.900 kvinder i Danmark hvert år stillet diagnosen brystkræft – og det tal er desværre stigende.

Ud over selve den katastrofe det er at få en diagnose på kræft, bliver mange også ramt på deres kvindelighed og selvbillede, når de hører diagnosen.
Mange oplever også, at det kan være svært at søge fysisk intimitet hos deres partner, da brysterne ofte har haft en central og kærlig rolle i den fysiske tiltrækning, man har følt over for hinanden.

Godt: 75 procent overlever

Omkring 1.200 danske kvinder dør hvert år af sygdommen, men det betyder også, at omkring 75 pct. af dem, der får diagnosen, overlever, og i løbet af de første 10 år er chancerne for overlevelse helt oppe på 90 pct.
Det er opløftende tal, når man sammenligner med behandlingen for bare 20 år siden.

Opdag kræften i tide

Sandsynligheden for at overleve brystkræft er større, jo tidligere man opdager kræften. Mange kvinder opdager selv en knude i brystet og opsøger deres læge, men der er også en del, som bliver fundet i de mammografi-screeninger, som er indført.
Screeningerne får med mellemrum kritik, fordi man indimellem opdager en ufarlig knude i et bryst. For nogle kvinder betyder det angst og usikkerhed, indtil en prøve kan give vished om, at den er ufarlig.

Læge: Drop ikke screening

Ann Knoop, der er overlæge og ph.d. ved Onkologisk Klinik på Rigshospitalet kender ligesom sine kolleger til kritikken, men hun fæstner sig ved, at screeningerne også finder farlig brystkræft hos en del kvinder, som er på så tidligt et stadie, at man kan nå at give dem en effektiv og ofte helbredende behandling.

– Ordet kræft er frygtfremkaldende, og når først en læge har sagt »ordet«, så har mange kvinder skræmmende billeder på nethinden om, hvad det kan komme til at betyde, siger hun. Men i stedet for at undlade at deltage i screeningen, synes Ann Knoop, at man hellere på forhånd skal prøve at gøre sig klart, at det ikke behøver at være kræft, hvis screeningen finder uregelmæssigheder.

Alle steder inden for sygehussystemet er man meget opmærksomme på at forkorte ventetiden og dermed usikkerheden for de kvinder, der afventer det endelige svar på, om den mistænkelige forandring nu også er kræft. Og skulle det vise sig at være brystkræft, så er det i dag en sygdom, der i langt de fleste tilfælde kan helbredes.

Store fremskridt

Når man i dag får stillet diagnosen brystkræft, bliver det nøje undersøgt, hvilken type kræft der er tale om, og selv om forskerne endnu ikke har overblik over alle de gener og proteiner, som har indflydelse på både sygdom og behandling, er der faktisk sket rigtig store fremskidt.

Ann Knoop: – Da jeg begyndte at arbejde med kræftpatienter, havde vi ud over operation og strålebehandling én type kemoterapi og én type antihormonel behandling. I dag har vi ikke bare mange forskellige præparater at behandle med, vi har også bedre mulighed for at forudsige, om den enkelte kvinde vil have gavn af en given behandling, inden vi sætter den i værk.

Endnu bedre behandling - men...

Biologisk eller målrettet medicin får i disse år megen opmærksomhed inden for mange sygdomme, også indenfor kræft.

Ann Knoop forventer, at udviklingen af biologiske og målrettede lægemidler og yderligere viden om, hvordan sygdommen kan opdeles ud fra forskellige biologiske markører i fremtiden, vil gøre behandlingen endnu bedre. Men hun ser desværre ingen udsigt til en behandling, som én gang for alle helbreder sygdommen i hvert eneste tilfælde:
– Jeg tror ikke, at 100 pct. helbredelse for alle er realistisk for en sygdom som brystkræft, der har den evne, at den løbende kan tilpasse og overvinde selv effektive behandlinger.
– Men jeg tror på, fortsætter hun, - at vi bliver bedre til at udvælge og sammensætte behandlingen, så den får den bedst mulige effekt med færrest mulige bivirkninger. Og jeg tror også, at vi får mere viden, så vi tidligere kan stoppe en behandling, når den ikke længere har effekt. Yderligere tror jeg, at vi bliver bedre til at udpege de kvinder, der har størst risiko for tilbagefald.

Sådan undersøger man for brystkræft

• Alle kvinder i alderen 50-70 år får tilbud om mammografi, som er røntgenbilleder af brystet, hvor man undersøger, om der er knuder, og i bekræftende fald kan konstatere knudens størrelse, form og placering.

• Ultralyd er et supplement til mammografi og bruges til yderligere undersøgelse af forandringer, som man ser på mammografibilledet.

• Biopsi bruges, når man har fundet en knude ved en af de andre undersøgelser for at undersøge, om knuden er ondartet. Det er en vævseller celleprøve, som man tager fra knuden ved hjælp af en hul nål, der suger cellerne ud, så man kan se dem i et mikroskop. I nogle få tilfælde kan det være nødvendigt at operere hele knuden.

Sådan kan du støtte

* Du kan støtte brystkræftsagen ved at sende en sms med en af koderne nedenfor til 1277. Det koster almindelig sms-takst:

BRYST50 til 1277 – du støtter med 50 kr.

BRYST100 til 1277 – du støtter med 100 kr.

BRYST150 til 1277 – du støtter med 150 kr.