Annonce
Sundhed

Døjer du med hovedpine på jobbet? Her er 4 gode råd

Kender du hovedpinen, der kommer snigende i løbet af arbejdsdagen og gør det svært at koncentrere sig om opgaver? Kom hovedpinen til livs med de her gode råd.

Hovedpiner er svære at slippe for. Indimellem er det små nagende hovedpiner, og andre gange føles det, som om dit kranie er ved at sprænges. Hvis du ofte får hovedpine på jobbet, kan det være en god idé at kigge dine vaner efter i sømmene. 

Her er 4 gode råd mod hovedpine

1. Tjek din arbejdsstilling

Hver 3. dansker har spændingshovedpine flere gange om måneden – og den opstår ofte ved skrivebordet. Hvis du sidder forkert på din stol, risikerer du nemlig at spænde i nakke og skuldre. Det er en god idé at ændre arbejdsstilling flere gange om dagen, så du fx skifter mellem at stå op og sidde ned. Du skal også huske på, hvad din mor sagde, da du var lille: ”Ret dig op!” Når du retter dig op, trækker du automatisk hovedet tilbage og undgår derfor at belaste nakken.

2. Sov godt

Der er ikke det, en god nats søvn ikke er godt for. Og hovedpine er ingen undtagelse. Når du sover, restituerer kroppen, og musklerne får lov til at slappe helt af. Du skal helst have 7-8 timers søvn pr. nat. Det er også vigtigt at ligge ordentligt, for hvis du spænder i ryg eller nakke om natten, risikerer du at vågne op med hovedpine. En god nats søvn reducerer risikoen for hovedpine og er ovenikøbet også god for din hjerne og din koncentrationsevne. 

3. Spis og drik

Har du en tendens til at have for travlt til at spise og drikke på jobbet? Mangel på næring kan være med til at udløse en hovedpine, så det er vigtigt at holde blodsukkerniveauet oppe i løbet af dagen med både måltider og mellemmåltider. Du skal også have rigeligt at drikke. Hovedpine kan nemlig også skyldes, at din krop er dehydreret. Det er en god idé at holde sig til vand, da store mængder af bl.a. kaffe, te og sodavand kan forstærke hovedpinen.

4. Tjek, om du mangler jern

Cirka 4 ud af 10 danske kvinder lider af jernmangel. Jern spiller en vigtig rolle for transporten af ilt rundt i kroppen, og hvis man mangler jern, får kroppens organer og muskler ikke nok ilt. Et af de typiske symptomer på jernmangel er netop hovedpine, men også træthed og nedsat indlærings- og koncentrationsevne kan være tegn på jernmangel. 

MyTest Jern

MyTest er en ny serie af hjemmetest, som fås på apoteket. Med MyTest Jern kan du hurtigt få svar på, om du mangler jern. MyTest er medicinsk udstyr. Læs vejledningen i pakken inden brug. MyTest er en indikator og kan ikke erstatte et lægebesøg – er testen positiv, så kontakt din læge.

 
Læs mere om: