Mode

Tips til sæsonens overtøj

af Aram Ostadian-Binai 18. maj 2011
Fremover kan du her på femina.dk følge FEMINAs modeassistent Aram Ostadian-Binai, der også er modeblogger. Du kan derfor glæde dig til tips til din shopping samt indlæg fra dagligdagen på FEMINAs moderedaktion med alt hvad det indebærer af tøj, photoshoots og spændende modearrangementer

Efter min mening kan det være en smule svært at klæde sig på i disse dage. Der er nemlig både skøn sommervarme men også dage med regn og køligt vejr. Netop derfor er det rigtige overtøj et musthave i klædeskabet. Jeg har fundet lidt forskelligt overtøj, der passer både til det ene og det andet slags vejr:

• Trenchcoat: Til den klassiske type. Gør dig chik at se på i en fart, og så er trenchcoaten supernem at have med i tasken. Efter min mening skal der høje hæle til en trenchcoat, men den kan også sagtens se lækker ud med par flade ballerinaer.

• Læder jakke: Til den rå og trendy type. Skab det rå og trendy look ved at mikse den med løse silkebukser og ankelstøvler.

• Cape eller cardigan: Til den fine og romantiske type. En let og fin løsning, hvis du fryser og har brug for lidt varme, og så undgår du at få vådt tøj.

OM ARAMJeg er modeassistent på FEMINA og har været modeblogger siden juni 2010 på bloggen TaggingFashion. Fremover vil jeg tage jer med bag kulisserne på photo-shoots og mode-arrangementer og dele ud af trends og tips til garderoben. Hvis du har kommentarer, forslag, spørgsmål eller tøjkriser, er du velkommen til at skrive til mig på [email protected].