https://imgix.femina.dk/media/efd81cbf4e7e4b8b9d5b7f74dfc82231.jpg
Stil

Hæklet bælte med Liberty

28. oktober 2010
af Lis Rylander Karlsson
Det feminine bælte med spænde og libertystof er hurtigt lavet og kræver kun simple teknikker

Dette bælte er kreeret af Lis Rylander Karlsson, www.karlssonskludeskab.blogspot.com. Det er hurtigt lavet og kræver kun simple teknikker. Det er både feminint med det pyntede spænde og det fine Libertystof og alligevel ikke for nydeligt takket være stoffet med rå kanter.

Materialer
bomuldsgarn (her er brugt merceriseret bomuldsgarn)
hæklenål (her er brugt str. 3)
bæltespænde (købt i Stof & Stil)
Libertystof (her er brugt grøn 'Mabelle')

https://imgix.femina.dk/legacy/media/46488702ecda45958e414f4ba8c9e793.jpg

Slå det antal luftmasker op, der passer til bæltespændet og hækl med fastmasker frem og tilbage indtil den ønskede længde er opnået. Hæft enderne.

https://imgix.femina.dk/legacy/media/da4fdd4e346e485fab621820df4a6636.jpg

Nu skal bæltet pyntes med Liberty. Det sværeste er at vælge.
Klip et lille hak i kanten af stoffet, så det har en bredde, der er lidt mindre end bæltet. Riv stoffet af i en strimmel, der svarer til længden på billedet. Strimlen sys fast på maskine med stinglængde 3,5.

https://imgix.femina.dk/legacy/media/7bc7b52a6db9414f9f2e95cd83a8a776.jpg

Sy den ene af bæltets ender fast om bæltespændet et voilá! Bæltet er færdigt og vil pynte på både jeans og uden på en luftig overdel.

Læs også