https://imgix.femina.dk/media/websites/qmag-dot-dk/website/egangsbilleder-2013/november/2013-46-neglelak-p.jpg
Skønhed

Test af den klassiske røde neglelak

30. maj 2014
af Redaktionen
Foto: PR og shutterstock - Kilde: Overallbeauty.com - Denne artikel indeholder affiliate-links
Q redaktionen har testet den klasiske og smukke røde neglelak. Se, hvilken neglelak der vinder testen, og hvilken neglelak der vinder bedst til prisen.

Det er prikken over i'et, og når vi har tiden til det, kan det være ret hyggeligt at forkæle sig selv med at lægge en fin neglelak. Men de skal være holdbare, tørre hurtigt og fordele sig jævnt, ellers er det ikke andet end bøvl! Vi har testet 8 labre lakker, så du kan vælge den rigtige til dig.

Se testen af rød neglelak i galleriet længere nede, og få vores bedste tips til hvordan du får det meste ud af din neglelak herunder.

Top coaten beskytter din neglelak

Kan det virkelig passe? Ja! De hurtigttørrende top coats virker. Den får din neglelak til at hærde på ingen tid, og ordner du negle inden sengetid, skal du ikke bekymre dig om mærker fra sengetøjet. Husk at komme forbi neglens kant, da det er her, neglelak først begynder at skalle af.


Sådan lægger du din neglelak

Sørg for, at neglen er ren og tør, inden du lægger neglelak. Hvis overfladen er fedtet, binder din neglelak ikke ordentligt. Læg ét lag underlak, som sikrer, at dine negle ikke bliver misfarvede. En underlak sikrer desuden, at næste lag neglelak binder bedre, og så bliver overfladen mere jævn. De fleste farvede typer neglelak skal påføres i to lag. Både for holdbarhedens skyld, men også for at opnå den rigtige farve.

Nogle typer neglelak er en smule transparente, og er de stadig det efter lag nummer to, ja, så er det meningen, at det skal være sådan (medmindre det er en neglelak af en virkelig dårlig kvalitet!) Vent et par minutter og afslut med ét lag overlak. Der er mange typer af overlak - både hvis du er til shine, matte negle, eller hvis du har travlt og har brug for, at din neglelak størkner lynhurtigt! En overlak har dermed flere formål, men det vigtigste er naturligvis, at din neglelak holder længere.

Hvis din røde neglelak misfarver dine negle

Har du misfarvede negle fra neglelak, kan du blege dem med en citron. Pres saften ud i en skål, dyp en neglebørste i saften og børst grundigt.

Vi har testet alle lakker med underlak, to lag farve og overlak. Se med i galleriet nedenfor.

Læs også