Makeup

Taryn Brumfitt hadede sin egen krop, men så ...

af Malene Fich Weischer 1. marts 2015
foto: BodyImageMovement.au
Australske Taryn Brumfitt var som kvinder nok er flest. Utilfreds med sin egen krop. Men modsat mange andre af os, gjorde hun noget ved det og opnåede den perfekte krop. Men kun for at finde ud af noget, hun langt fra havde regnet med …

Australske Taryn Brumfitt er mor til tre og var indtil for ganske nyligt dødtræt af sin krop. Hun var for tyk, for rund og for slasket.

Måske lidt ansporet af sine egne negative tanker om sin krop gik hun igang med at lave en dokumentarfilm om kvinders holdning til egen krop; og resultatet var nedslående. Stort set alle havde det ligesom Taryn selv. De var kede af deres krop.

> Læs også: Dét synes de danske Q-læsere om deres egen krop

Jagten på den perfekte krop

Taryn Brumfitt blev både overrasket og ked af, at så mange havde det ligesom hende, og besluttede sig for at gøre noget ved sin egen krop - ikke mindst fordi, hun ikke ville have at hendes egen datter kom til at vokse op med de samme komplekser. Hun tilmeldte sig en fitness konkurrence, trænede og trænede, og endte med at have det, man normalt ville kalde en perfekt krop.

Men gæt hvad der skete... Hun blev ikke lykkeligere. Faktisk nærmest tværtimod. Derfor besluttede hun sig for at tage det hele på igen og så bare nyde sin krop, som den er: Fyldig, blød, rund og lækker.

På hendes hjemmeside BodyImageMovement.au kæmper hun nu for, at kvinder over hele verdens får et bedre selvbillede.

Se hendes smukke og rørende historie her - og husk en kleenex eller to ;-)