rynker i ansigtet
Skønhed

Guide: Sådan forebygger du rynker

5. november 2021
af Redaktionen
Udgivet første gang d. 29. marts 2011 Foto: Shutterstock
Er du også træt af at fare vild i junglen af ansigtspleje, der lover, at dine rynker forsvinder så snart, du tager hul på produktet? Så læs med her, hvor læge og Ph.d Marianne Hald fra Dermatologisk afdeling på Bispebjerg hospital fortæller, hvad der reelt kan have en effekt på rynkerne.

Skal man stole på de mange skønhedsprodukters emballage, så findes der masser af vidundercremer, som får din rynker til at forsvinde som dug for solen. Men desværre er det ikke altid, at produkterne kan leve op til løfterne.

Nedenfor gør læge Marianna Hald fra Dematologisk afdeling på Bispebjerg Hospital dig klogere på, hvordan du måske kan forebygge dem.

Hvad virker mod rynker?

- Der ér imidlertid en række aktive stoffer, som har en bevist effekt på rynker. Mange af disse stoffer findes hovedsageligt i cremer, der er receptpligtige, men de kan også dukke op i håndkøbsprodukter.

- Dog vil doserne så være så lave, at man skal bruge cremen dagligt for at have nogen effekt, fortæller læge og Ph.d Marianne Hald fra Dermatologisk afdeling på Bispebjerg hospital til Sundhedsguiden.dk, som dog samtidig understreger, at ansigtsløftninger på tube ikke findes, men at man kan gøre meget for sin hud ved at have et sundt og aktivt liv - og ved at lægge cigaretterne på hylden.

- Nedenstående stoffer findes i en række håndskøbscremer, og kan have en let til moderat effekt på rynkerne. Men der findes desværre ingen garantier for, hvordan det virker på DIN hud, forklarer Marianna Hald.

Disse stoffer kan have en effekt på rynker

  • Retinol - A-vitamin

Retinol er en form for A-vitamin, og er meget udbredt i hudcremer. A vitaminholdig creme udtynder det yderste hornlag af huden men stimulerer samtidigt nydannelsen af kollagen og genopbygger de elastiske fibre. Pigmenten i huden bliver også mere jævn - ligesom ved AHA. Hvis du bruger cremer med A-vitaminsyrer eller A-vitamin-ester, skal du være opmærksom på, at huden bliver mere lysfølsom, og du nemt kan blive skoldet.

  • Hydroxysyrer - AHA

Alpha hydroxysyrer, beta hydroxysyrer og poly hydroxysyrer er syntetiske udgaver af syrer afledt af sukker-holdige frugter. Disse syrer er exfolierende - stoffer, der fjerner det øverste lag af gamle, døde hud og stimulerer væksten af glatte, jævnt pigmenteret ny hud. Fordi hydroxysyrer øger din følsomhed over for solen, bør du altid bruge solcreme sammen med AHA produkter.

creme
  • Coenzym - Q10

Coenzym Q10 er et næringsstof, som hjælper med at regulere energiproduktion i cellerne. Nogle undersøgelser har vist reduktion i fine rynker omkring øjnene uden bivirkninger. Andre undersøgelser viser, at anvendelse før sol, beskytter mod solskader.

  • Hyaluronsyre

I hudens bindevæv findes der betydelig mængder af hyaluronsyre. Hyaluronsyre binder væske og svulmer op til en gel. Hyaluronsyre har betydning for helingsprocessor og gendannelse af væv.

  • C-vitamin

C- vitamin stimulerer dannelsen af kollagene fibre i læderhuden og virker desuden anti-inflammatorisk. C- vitamin er også en kraftig antioxidant. Når vi her taler om C-vitaminprodukter, taler vi om ascorbylpalmitat, magnesium-ascorbylfosfat

Vaner der påvirker opbyggelsen af rynker

I følge Womenshealthmag.com er der 6 faktorer, der primært er årsagen til at huden ældres hurtigere - og rynkerne bliver synligere.

6 vaner, der medvirker til rynker

1. Din kost

Hvis du spiser en kost, der indeholder for meget sukker eller er høj-glykæmisk, så vil det påvirke din hud senere i livet, da sukkeret vil binde sig til proteinerne i din hud og gøre dem deforme.

2. Alkohol

Alkohol dehydrerer din hud, siger plastikkirurgen James C. Marotta til Womenshealthmag.com. Det vil med tiden gøre din hud mindre elastisk og give dig rynker.

3. Tyggegummi

Er du afhængig af ofte at have et stykke tyggegummi i munden, så vil det kunne ses omkring dine læber med alderen. Det forklarer dermatologen Joel Schlessinger til Womenshealthmag.com. Ifølge ham så ser han nogle klassiske rynker under munden på folk, der tygger meget tyggegummi.

4. Sover med makeup på

Det er meget usundt for din hud, når du ikke fjerner din makeup og renser den for forurening, som automatisk vil komme i løbet af en dag. Skidtet hober sig op i porerne, og med tiden vil det gøre din hud mindre elastisk, at den ikke kan ånde om natten.

5. Sol og rygning

De absolutte højdespringere, når det kommer til at forårsage rynkedannelse, er solens UV-stråler sammen med rygning. Joel Schlessinger forklarer, at undersøgelser har vist, at rygning faktisk er den største skurk, i forhold til at degenerere din hud.

Derudover for at beskytte mod solens skadelige stråler, så bør du hver dag benytte en solcreme med faktor 30 hver dag, også selvom det regner.

6. Dine sovevaner

Hvis du sover med ansigtet ned mod hovedpuden, så vil det faktisk kunne fremkalde rynker i dit ansigt på sigt.

Kilde: www.womenshealthmag.com

Husk: Rynker er naturlige

Med alderen begynder rynkerne at pible frem, og pludselig ser ens ansigt anderledes ud i forhold til, da man var yngre.

Huden vil ikke altid forblive den samme, og rynker en del af det at blive ældre - uanset om man elsker dem eller ikke.

Læs også