Havestedmoder
Have

Havestedmoder

af Susie Helsing Nielsen 22. april 2016
Foto: Panthermedia m.fl
Allerede i det tidlige forår fylder vi altankasser og krukker med havestedmoder og hornviol, der hører til blandt de klassiske og hårdføre forårsbebudere.

Havestedmoder og hornviol

Nogle af de mest klassiske forårsbebudere er de farvestrålende hornvioler og havestedmoderblomster, som går rent ind i hjertet på de fleste. Små og sarte ser de ud, men de er alle fuldt hårdføre, medmindre der kommer hård eller langvarig frost. De tre familiemedlemmer stedmoderblomst, hornviol og martsviol kan sagtens tåle at stå ude, selv om der måske er frost eller sne, så plant endelig løs i krukker og andre steder. Måske visner blomsterne, men planten vil snart være klar igen med nye knopper.

 

Havestedmoder

Havestedmoder

Både hornvioler og stedmoderplanter kan let laves selv, og man kan på den måde få nogle anderledes, spændende sorter,som ikke er til salg i plantecentrene. De kan sås enten sidst på sommeren eller i begyndelsen af marts. Sås de om sommeren, vil planterne være klar til at blomstre i april-maj året efter – stilles de i drivhus, vil de blomstre tidligere. Frø sået i marts vil blomstrei løbet af juni samme år. Blomstringen bliver kortere, da planterne ikke blomstrer i varme perioder.

Havestedmoder

Hornviolen er flerårig og har mindre blomster end havestedmoderen, og farver og aftegninger kan være anderledes, men ellers er ligheden ganske stor. Hornviolen findes f.eks. i en helt mørk næsten sort farve med en lille gul midte eller med symmetriske pletterpå kronbladene.

Havestedmoder

Når man ser på blomsten, kan det lidt pudsige navn forklares på den måde, at de nederste kronblade er stedmoderen,der sidder og  breder sig på to stole, som er bægerbladene. På skødet har hun et fad grød med en stor smørklat – den gule plet på kronbladet. De to mellemste kronblade er stedmoderens egne børn, som sidder tæt på smørret på hver sin stol. De to øverste, mere mørke og  tristfarvede kronblade er stedbørnene, som sidder længst borte og må nøjes med én stol (et bægerblad) tilsammen.

Havestedmoder

Nogle hornvioler er fladvoksende og danner dermed kæmpe flade puder, hvilket gør dem meget velegnede i krukker og ampler eller som bunddække i selskab med andre planter. »Deltini« er en serie af hornvioler, der har en tæt og fladvoksende vækst.

Havestedmoder

De fine aftegninger inde i blomstens midte er ikke skabt for vores øjnes skyld, men er tværtimod »vejvisere« til insekterne om, at det er her, der kan hentes nektar.

Havestedmoder

Havestedmoder, Viola x wittrockiana, blomstrer fra marts til juni. Blomsterne er store, og nogle sorter har så storeblomster, at de skal stå skærmet for vinden for ikke at blive grimme. Havestedmoderen er som udgangspunkt flerårig, men som regel går den ud efter endt blomstring første år.

Havestedmoder

Havestedmoderen findes i den mere specielle type kaldet »Frizzle Sizzle«, der kendes på de krøllede blomsterhoveder, som både er søde, sjove og anderledes.

 

Spiselige skønheder

De små farvestrålende blomster byder foråret velkommen og skaber glæde i sindet, hver eneste gang du kigger på dem, og efter noget tid kan de oveni købet spises og på den måde glæde endnu mere. Når sommerblomsterne tager over, må Violaerne vige pladsen, men smid dem endelig ikke ud, for de kan sagtens fortsætte deres liv ude mellem havens andre planter. Husk at nippe hovederne, så kan man have stedmodere til langt ind i sommeren.

 

/opskrifter/hovedretter/grillet-kalveflanksteak-med-ramsloegscreme-og-blomstersalat