hund
Skønhed

Rapunzel-hund går viralt: Hvorfor har den lækrere hår end mig?

10. oktober 2022
Af Anja Bruneskjold
Foto: Unsplash
En hund på Tiktok har fået stor opmærksomhed. Vi forstår hvorfor. Hunden Hugo har det lækreste hår.

En række videoer af særligt den brune Cockerspaniel Hugo, men også hundesøsteren Hattie, hitter i den grad på det store internet.

Noget tyder nemlig på, at de to umiddelbart har en skønhedsrutine ud over det sædvanlige.

I hvert fald er der ikke tvivl om den pelsede herre, Hugos, popularitet på det sociale medie TikTok, hvor Hugos ejer børster den blanke pels, er kæmpestor.

Og nogle mener da også ligefrem, at hunden ligner Rapunzel – eventyrprinsessen med det lange og magiske hår, der skal give evig ungdom.

Flere brugere på TikTok lægger samtidig ikke skjul på, at de er direkte misundelige på Hugos blanke pels og ønsker sig at få skønhedsrutinen afsløret.

Nogle joker endda med, at en reklamekontrakt med L’Oréal stensikkert snart er på trapperne.

Hugo og Hatties ejer har dog heldigvis intet imod at afsløre, hvordan hun skaber de misundelsesværdige hundelooks:

– For at holde deres pels skinnende og glat vasker jeg deres hår en gang om ugen med en god shampoo og balsam og reder det hver dag, lyder forklaringen.

Hugos hår er da også så langt, at ejeren sommetider fletter det.

Denne artikel blev først gang bragt på Se & Hør. Dette er en redigeret version.

Læs også