https://imgix.femina.dk/media/websites/qmag-dot-dk/website/engangsbilleder-2014/juni/sommerhaarprim.jpg
Skønhed

Derfor skal du passe på dit hår om sommeren

8. juni 2014
af Malene Fich Weischer
foto: Shutterstock
Langt de fleste tager sig ekstra godt af huden om sommeren: Den får solcreme, fugtighedscreme, selvbruner, benene bliver barberet eller vokset osv. Men hvor meget ekstra gør du for dit hår? Sikkert for lidt …

Sommerferien nærmer sig og dagene med sol, sommer og saltvand er lige rundt om hjørnet - hvis ikke du allerede har taget hul på dem. Det plejer at være en tid, hvor vi alle sammen er ekstra gode til at være opmærksomme på vores hud. Om ikke andet, så fordi den skal vises mere frem. Men håret får vi til gengæld ikke gjort så meget ved.

Kan solen farve mit hår?

Som frisør høre jeg tit piger udtale, at det er SÅ smart, at komme kamillete eller citronsaft i håret, for så bliver deres hår lysere, når solen skinner på det. Og ja, det går det, men please. lad vær', for det gør intet godt for dit hår. Tværtimod.

Solen kan måske nok lysne håret nogle toner, men det er jo hele håret, den lysner, så har du en udvoksning vil den blive ved med at være lige så tydeligt som før - hele håret vil bare være en tone eller to lysere.

Så mit råd er: Få en toning i håret så din farve er jævn inden ferien, for så bliver farven også ensartet efter ferien.

- Sol og saltvand udtørrer og ødelægger håret, og derfor er det så vigtigt også at huske på at give det lidt ekstra opmærksomhed om sommeren, fortæller kendis-frisør Danni Sigen til Q.dk og understreger, at det faktisk ikke er noget, der behøver at tage så lang tid.
- De fleste produktserier laver efterhånden sol produkter med uv beskyttelse i, og bare dét at bruge nogle af disse produkter, modvirker i høj grad de tørre spidser efter diverse strandture.

Husk hårkuren

Et andet godt råd fra Danni Sigen er at huske at give dit hår en hårkur med jævne mellemrum.
- Det handler om at tilføre håret både fugt og beskyttelse. Hvis du gør det til en fast rutine at bruge shampoo, balsam og hårkur, så er du også allerede langt. Brug også gerne en badehætte, når du bader, så håret bliver beskyttet mod klor og saltvand. Og så er ren mandelolie lidt af et mirakelprodukt både sommer og vinter. Brug den på tør hud i ansigtet og på kroppen samt i håret for ekstra pleje, lyder rådet.

> Læs også: 5 frisure trends til sommer 2014

Lav dine egne hårprodukter

Har dit hår tendens til at fedte, når du bruger olie og hårkur, så kan du evt lave dine egen saltvandsspray:
- Du kan meget nemt lave din egen saltvandsspray. Det er jo bare at tage noget saltvand og putte i en sprayflaske. Saltet går ind og suger det værste fedt i hårbunden, så håret ikke bliver så skinnende. Du kan også tørre vandet fra og bruge saltet som en bæredygtig hårpudder.

En god hårkur behøver heller ikke at være dyr. Dannis egen opskrift får du her:

En halv banan
En halv avocado
Et æg
Mandelolie
Og et par dråber e-vitamin olie (kan købes på nettet, og i helsekost butikker)

Bland det sammen, put det i håret og lad det trække et stykke tid og skyl så ud. Så er du klar til at gå sommeren i møde, lover Danni Sigen.

Læs også