påskepynt
DIY

Den fineste påskepynt i blide pasteller

af Nadja Wehlitz 27. marts 2018
Foto: Pernille Enoch.
Påske er lig med forår, og forår er lig med farver. Brug de sarte pasteller i din påskepynt og mix med tilbehør, du allerede har, i grå og hvide nuancer, eller gå all-in og mal en hel væg i en fin lyserød eller sart gul farve.

LAV SELV DET FINESTE PÅSKEPYNT I BLIDE PASTELLER

 

Rent og enkelt påskebord

Gør opdækningen til påskens frokoster simpel og let. Læg et æg og en enkelt tulipan på eller ved tallerkenen. Skriv evt. navn på ægget, hvis du har en bordplan.

Tallerkener og lille skål fra Stilleben. Serviet fra Broste Copenhagen.

Enkel sammenplantning Plant mindre løgvækster sammen i en skulpturel skål. Fyld skålen med ekstra jord, og fyld lidt mos på toppen.

Hvid kande fra Raawii, lyserød skål fra Stilleben, og hvid skål fra Studio Arhoj. Væggen er malet med farven 2392 fra Flügger.

LÆS OGSÅ: DIY påskepynt: 13 gode idéer til din påske

Dekorerede æg Dekorér udpustede æg med maling, masking-tape eller tusch. Mal halve eller hele æg i samme farve, mal eller tegn prikker med en Posca-tusch, eller kom smal masking-tape på dine æg. Læg æggene sammen i en skål, eller hæng dem på en gren
Æg, maling og Posca-tusch fra Panduro Hobby og lysegul tallerken fra Stilleben.   Pustede æg på grene Mal udpustede æg i forskellige størrelser, og lad dem tørre. Brug en kontrastfarve til at dryppe maling på de farvede æg. Kom lidt fortyndet maling på en pensel og stænk forsigtigt malingen på. Lad malingen tørre, og hæng æggene i vinduet eller på grene i en vase.
Vase fra Studio Arhoj, lille hare i plastik fra Prik og udpustede æg og maling fra Panduro Hobby. Væggen er malet med farven 2392 fra Flügger.  
  En buket forår Bind en buket med forskellige blomster og grene, og mix med en enkelt eller to påskeliljer. Lad buketten være simpel og en smule tilfældig i udtrykket.
Vase fra Studio Arhoj. Væggen er malet i farven 2392 fra Flügger.   Spiselig pynt Find et papæg, der kan åbnes, og mal det i to forskellige farver. Fyld evt. lidt silkepapir i bunden af ægget, og fyld det med blandede spiselige æg i de fineste pastelfarver.
Papæg og maling fra Panduro Hobby, lysegul skål fra Stilleben.   LÆS OGSÅ: Påskefrokost: Alle påskens lækre retter   Løgvækst under glas Sæt en lille løgvækst i et glas med kuppel, og fyld kanten omkring jorden ud med små vagtelæg (du kan selvfølgelig også bruge et glas uden kuppel!).

Glas med kuppel fra Illums Bolighus og gul vase fra Studio Arhoj. Billedet i baggrunden er fra Stilleben.

LÆS OGSÅ:  Lav selv de lækreste påskeæg

Påske på krans Brug grene med og uden blomster til en simpel krans. Klip et stykke kraftig ståltråd i den ønskede længde, bøj stykket til en krans, og sno enderne om hinanden. Kom grene med og uden blomster på ståltrådskransen, og bind grenene fast et par steder med lidt ståltråd. Lad kransen pynte på hoveddøren hele påsken, eller brug den som bordpynt til påskefrokosten.