Bolig

Bolig: Gammel købmandsgård i ny forklædning

16. september 2015
af Gitte Stokholm Scharling
Foto: Lene K.
Da Mai Christensen og hendes mand så den idylliske købmandsgård med store, lyse rum, hyggelig gammel have samt skole og byliv lige på den anden side af vejen, vidste de, det var her, deres børn skulle vokse op. Som kreativ stylist og dekoratør har Mai indrettet deres hjem med forskellige tapeter og gamle rejseminder.
HVEM? Mai Christensen, kreativ blomsterdekoratør og stylist, og hendes mand, der arbejder i IT-branchen, samt børnene, Malou på otte og Sofia på snart ét år.   HVAD? Villalejlighed på første og anden sal i en stor, gammel købmandsgård med kælder og stor have.   HVOR? Gentofte i Nordsjælland.   MAIS INDRETNINGS-TIP ● Sortér løbende ud i dine ting, så huset ikke roder. ● Vær tro mod dig selv og din stil. Mærk efter, hvad der føles godt – og gå ikke nødvendigvis efter de nyeste trends. ● Tænk ud af boksen, tag chancer med nye ting eller nye indretninger. Det er ofte det lidt skæve, der er den flotteste løsning. ● Miks gerne lækkert design med ting fra Ikea og loppefund.  

SE OGSÅ: En guldgrube af gebrugsløsninger