https://imgix.femina.dk/media/article/immunforsvar_0.jpg
Krop & velvære

Immunforsvar – hvor godt kender du dit eget ?

3. juni 2017
af Lene Jæger Klausen
Foto: Panthermedia
Et sundt immunforsvar beskytter os hver eneste dag mod vira, bakterier og svampe, som kan gøre os syge. Det er en livsvigtig funktion – men hos nogle mennesker begynder immunforsvaret også at angribe kroppen, og det rammer især kvinder!

Hvor godt kender du dit immunforsvar? Ingefær, blåbær og hvidløg er bare nogle af de fødevarer, som med mellemrum fremhæves som boostere af immunforsvaret, for når vi lever i en verden med sommerforkølelser og influenzasæsoner, virker det som en åbenlys gevinst at have et immunforsvar, der er så stærkt som muligt. Umiddelbart, skulle man tro, at et stærkt og effektivt immunforsvar er et, der hele tiden er i alarmberedskab og angriber alt, hvad det kommer forbi, men det er slet ikke det, der er ønskeligt.

- Ordet ”immun” betyder egentligt ”at bevare”, og det er netop immunsystemets formål – at bevare kroppen stabil, siger Bent Deleuran, der er professor i immunsystemet og autoimmune sygdomme ved Aarhus Universitet.

Det handler derfor ikke så meget om at have et immunforsvar, der er stærkt – forstået som et der hele tiden er aktivt og i angreb. Det handler derimod om at have et immunsystem, der er i balance – så det reagerer fornuftigt på de trusler, det møder, men uden at angribe på må og få. Kommer systemet, der er skabt til at beskytte dig, ud af balance, kan det i stedet gøre dig alvorligt syg.

Du kan ikke leve uden dit immunforsvar

Uden den beskyttelse, immunforsvaret yder, ville svampe, mikroorganismer, bakterier og vira overtage din krop, og du ville ikke være i stand til at overleve i ret lang tid. Der er derfor al mulig grund til at sætte pris på det. Men hvis immunforsvaret kommer i ubalance, kan det begynde at angribe den krop, det ellers er udviklet til at beskytte.

- Det kaldes autoimmune sygdomme, når immunforsvaret begynder at angribe kroppens egne, raske celler og proteiner i stedet for kun de udefrakommende trusler. Det er de samme celler, som immunsystemet bruger til at nedbryde fremmede mikroorganismer og proteiner, som pludselig kan begynde at nedbryde kroppen, og det kan føre til flere forskellige alvorlige sygdomme, fortæller Bent Deleuran, der udover at undervise også behandler patienter med autoimmune sygdomme.

Autoimmune sygdomme kan både ramme et enkelt organ, som det eksempelvis er tilfældet med type 1 diabetes, hvor immunsystemet angriber og dræber nogle af cellerne i bugspytkirtlen. En af bugspytkirtlens funktioner er at producere det livsvigtige stof insulin, men den produktion kan altså ødelægges, hvis immunsystemets celler angriber de insulin producerende celler i bugspytkirtlen.

- Uden insulin kan kroppen ikke regulere blodsukkeret og optage energien fra den mad, vi spiser. Vi kan ikke helbrede mennesker, der har type 1 diabetes, men vi kan tilføre insulin, så de kan leve et almindeligt vi på trods af sygdommen.

Ved type 1 diabetes er det kun et enkelt organ, som bliver ramt af immunforsvaret, men i andre tilfælde angriber immunsystemet mange forskellige organer. Det sker eksempelvis ved sygdommen Lupus (SLE), der er en bindevævssygdom, hvor mange forskellige typer af væv og organer kan blive ramt, og man kan få symptomer i hele kroppen.

Boost dit immunforsvar med broccoli og blomkål

Rygning og fedme er to årsager

Der er ikke noget entydigt svar på, hvorfor autoimmune sygdomme opstår. Det er formentligt en blanding af arv og miljø. Arveligheden varierer fra sygdom til sygdom, men generelt er den ikke så stor, at man kan gå ud fra, at man bliver syg blot fordi, man har nære familiemedlemmer, der er syge. På samme måde er det svært at finde nogle miljømæssige faktorer, som peger på specifikke autoimmune sygdomme. Man kan altså ikke se nogle tydelige sammenhænge, som viser, at en bestemt livsstil fører til nogle specifikke autoimmune sygdomme fremfor andre.

Til gengæld ser det ud til, at der er en sammenhæng, mellem den måde vi generelt lever vores liv på, og det der udløser en række forskellige autoimmune sygdomme.

- Rygning er især en af de fællesnævnere, vi ser. Det hænger sammen med, at rygning udløser en betændelsestilstand i blandt andet tandkødet og lungerne, som aktiverer immunforsvaret. Den konstante påvirkning af immunsystemet kan være det, der får balancen i immunsystemet til at tippe, så du lige pludselig får en autoimmunsygdom, hvor det ikke længere kun er betændelse og fremmedlegemer i kroppen, som bliver angrebet, men også kroppens egne raske celler, fortæller Bent Deleuran.

En anden udløsende årsag kan være overvægt og fedme, der ligesom rygning fører til en konstant betændelsestilstand i kroppen. I dag er antallet af rygere heldigvis faldende, hvilket betyder, at der også er et fald i en del af de autoimmune sygdomme – dog er der også kommet flere overvægtige mennesker, som betyder, at faldet ikke er helt så stort, som Bent Deleuran og hans kolleger kunne ønske det.

6 tips til at passe på dit immunforsvar

Kvinder bliver ramt oftere end mænd

Generelt er der en del flere kvinder end mænd, der bliver ramt af sygdomme, som skyldes, at immunsystemet ikke fungerer, som det skal. Uanset om sygdommen er leddegigt, multipel sklerose eller lavt stofskifte, er gruppen af kvinder større end gruppen af mænd, og det er der ifølge Bent Deleuran en årsag til.

- Kvinders immunsystem er langt mere komplekst end mænds. Hvis man ser på, hvordan immunsystemet generelt fungerer, burde det ikke være muligt at blive gravid, men det kan kvinder jo som bekendt. Det betyder, at immunsystemet hos kvinder skal være i stand til at acceptere et ”fremmedlegeme”, som et foster i denne sammenhæng er. For at kroppen kan håndtere det i en periode, er opbygningen af immunsystemet mere kompliceret end hos mænd, fortæller Bent Deleuran.

Jo mere komplekst systemet er, jo flere muligheder er der for, at der kan opstå en ubalance et eller andet sted, hvilket både kan føre til deciderede autoimmune sygdomme og andre sygdomme, hvor immunsystemet reagerer uhensigtsmæssigt.

Læs også