https://imgix.femina.dk/media/1088907d9e3a4966aaaba94a1af6177b.jpg
Selvudvikling

Lynkur mod impulskøb

19. november 2009
af Mette Andersen
Foto: Shutterstock
Få gode råd om, hvordan du undgår at lade dig rive med og købe til hobe af tøj og udstyr, som fylder hjemmet og dræner pungen – og som du sikkert slet ikke har brug for!

Få gode råd om, hvordan du undgår at lade dig rive med og købe til hobe af tøj og udstyr, som fylder hjemmet og dræner pungen - og som du sikkert slet ikke har brug for!

Du keder dig, er stresset og har trang til at slappe af med noget, hvor ingen stiller anstrengende krav.

Du slentrer rundt i butikker og ser pludselig en vase eller et par sko, du bare må eje.

Det føles uskadeligt og opmuntrende at gå ud af butikken med fyldte poser.

Lynkur mod impulskøb:

1. Erkend problemet.

2. Har du råd?

3. Hvor tit køber du impuls?

4. Trap ned eller tag en kold tyrker ved at holde dig væk fra butikker.

5. Vælg en anden rute uden om butikker.

6. Benyt dig af udsalg og køb kun, hvad du har brug for.

7. Du vil snart mærke en bedring. Undersøgelser viser, at dårlige vaner er væk efter 21 dages indsats.

8. Ros dig selv bagefter.

Kilde: Forbrugerjurist Mette Reissmann

Men hvis indkøbene ærgrer dig, når de kommer indenfor hjemme i entreen, fordi de er overflødige og for dyre, er der måske en grund til at stoppe op.

Impulskøb er discount-luksus

"Det er ligesom med rødvin. Et enkelt glas for at belønne eller trøste sig selv, er ikke noget problem," bemærker forbrugerjurist Mette Reissmann fra TV3-programmet "Luksusfælden", hvor hun hjælper familier med et overforbrug på ret køl.

Hun mener, at impulskøb ofte er discount-luksus. Vi går på indkøb efter dagligvarer i varehuse og supermarkeder og lægger samtidig tøj, køkkentøj, nips, kosmetik, naturmedicin m.m. ned i indkøbsvognen.

"Jeg har prøvet at impulskøbe, når jeg syntes, at jeg fortjente det. Så udskød jeg bekymringerne om, hvordan jeg skulle få pengene til at slå til. Men det sved sidenhen og var ikke den korte fornøjelse værd," siger Mette Reissmann.

Sådan ændrer du vaner:

  • Planlæg dine køb - og køb kun, hvad du har skrevet på indkøbssedlen.

  • Lad reklamer og tilbudsaviser være information. Reserver det gode tilbud, til du har brug for det.

  • Når følelsen af at måtte købe en ting har sluppet kroppen, får du en succesoplevelse.

  • Glæd dig over, at en dag er gået, uden at du har brugt penge på noget unødvendigt og ubrugeligt.

  • Hvis du ser noget, du føler, du må købe, så tag betænkningstid. Køb ikke straks, men gå hjem og tænk over, om du har brug for varen, eller om du er lykkelig uden.

  • Køb aldrig noget i forventning om, at du måske får brug for det senere.

  • Spørg, om du kan få pengene retur - og ikke kun få et tilgodebevis - hvis du fortryder dit køb. Få det skrevet på notaen.

  • Har du købt noget forkert, der ikke kan byttes, så sælg eller giv varen væk til venner eller velgørende formål.

  • Handl kun få gange om ugen for at lade dig friste mindst muligt.

  • Vær varsom med nethandel - det koster lige så meget, selv om du ikke ser pengene fysisk.

  • Tænk på, at det bedste tilbud er det, du lader blive i butikken!

  • Kilde: Forbrugerjurist Mette Reissmann

Læs også