Kvinde er kvinde værst - eller er vi?

Hvornår er kvinde kvinde værst?

Er det, når vi ikke kan tage en kvinde seriøst, fordi hun vælger at ankomme til en fest iklædt en festkjole, der viser mere af hendes yppige bryst, end den skjuler? (Bare hvis du husker debatten om ungdomspolitikeren Nikita Klæstrup og hendes kjole til Konservativ Ungdoms Jubilæumsfest sidste år...)

Er det, når vi angriber hinanden på moderskabet? Når hjemmegående, speltbolle-bagende mødre råber om kap i aviskronikker og på sociale medier om, hvem der er den mest "rigtige mor", med mødre, der holder gang i både børn og karriere og synes, de andre mødre sælger ud af en hårdt tilkæmpet ligestilling? Er det på den anden side, når kvinder, der har børn, synes, de kan tillade sig at belære kvinder uden børn om, hvad det "rigtige liv" handler om?

Læs også: Kvindefrigørelsen og oprøret

Råbe hinanden op

Vi spørger, fordi ét svar måske ikke findes, men fordi en masse svar kunne gør os alle sammen lidt klogere på os selv.
Hvis vi kvinder stadig står på hver vores side af en kløft – lad os kalde den kvindekløften – og forsøger at råbe hinanden op om, hvordan vi bør være og bør rette ind efter nogle uskrevne normer, som har hængt imellem os i generationer efter generationer, er det vel egentlig lidt sørgeligt. Og på høje tid at bygge bro.

Tag tyren ved hornene

Her kan du læse om tre forskellige kvinders bud på, hvad vi skal stille op med udtrykket, følelsen eller fakta: ”Kvinde er kvinde værst”.

Merete Ipsen, leder af Kvindemuseet i Aarhus:

- For nu at bruge et maskulint udtryk: Tag tyren ved hornene. Lad vær med at acceptere den. Hvis udtrykket bliver sagt ud i et rum: ”Det er også typisk: Kvinde er jo kvinde værst”, så sig stop. Man skal ikke benægte, at der findes eksempler på, at det er sådan. Men der findes også eksempler på, at det IKKE er sådan. Så det er altså ikke en naturlov, at kvinde er kvinde værst!

11 ting, du ikke vidste om kvinders stemmeret:

Kvinders udgave af Janteloven

Journalist og forfatter Pia Fris Laneth:

- Jeg opfatter det som kvindekønnets særlige udgave af Janteloven. En udgave, der har rødder tilbage til dengang, hvor kvinder var underlagt mænd. Kvinders indbyrdes selvjustits er klart blevet mindre i takt med frigørelsen. Men det sker stadig, at ”Kvinde er kvinde værst” stikker hovedet frem. Det ser jeg stærkest i debatten omkring moderskabet. Al ligestilling til trods er det alligevel dér, diskussionerne kører kvinder imellem. Men det burde kvinder simpelthen spare hinanden for. Det er kollektivt at slå kvindekønnet tilbage. Accepter dog, at vi er forskellige, og at der ikke findes nogen endegyldig opskrift på at være den gode mor, og ikke mindst, at det perfekte ikke findes.

Prøv quizzen: Hvilke kvinder fandt på hvad?

Forfatter Anna Skyggebjerg:

- Det er indlysende, at det ikke altid er sådan, for ja, kvinde kan være kvinde værst. Men fordi vi ikke forventer det, er vi tit længe om at erkende fakta: At en anden kvinde virkelig ikke vil os det godt og bevidst har været modbydelig. Vi har ikke svært ved det, når det er mænd, der viser os, hvem de er. Det er meget interessant, at vi har så svært ved at erkende det, når ”kvinde er kvinde værst”. Det er, som om det er lidt tabu, at det kan være sådan. Men det ER desværre sådan indimellem. Og jeg tror, vi gør os unødigt sårbare ved ikke at være realistiske omkring det. Vi kan ikke træffe emotionelt kloge valg, hvis ikke vi ser realiteterne i øjnene – uanset hvor ubejlige de er.

I denne ugens blad, SØNDAG nr. 15, kan du læse meget mere om "Kvinde er kvinde værst".