Doreen Møller Holmquist
Selvudvikling

Doreen giver andre stilheden tilbage

14. marts 2017
Af Lilz Rand, redigeret af Sofie Nymand
Både i Danmark og udlandet valfarter mennesker til stilhedsterapi eller søger stilheden på ferier, hvor støjen får en timeout. Doreen Møller Holmquist er natur – og stressvejleder, og hun har sammensat kurset ”Stille dage”, der skal hjælpe andre til at opleve stilheden.

– Det første, de fleste siger, er faktisk: Hvor er her dog stille. Og det er jo også meningen. Du skal komme væk fra det pulserende og opleve roen, siger Doreen Møller Holmquist, der er natur – og stressvejleder.

I Fjenneslev i Sydvestsjælland ejer hun en stor grund langt væk fra byens travle liv og motorvejens susen. Her afholder hun ”Stille dage”, hvor folk, der søger stilheden, kan komme på endagsretreat og nyde naturen fra morgen til aften.

Skab ro i hjernen med meditation: Hjernen forandrer sig efter blot én uges træning.

En tænkepause

– Det er forskelligt, hvad folk søger, når de kommer her. Oftest tager vi en snak først og en fælles meditation for at kunne komme ned i gear og ind i stilheden, fortæller Doreen og fortsætter:

– Faktisk er det en tænkepause, som jeg tilbyder folk. Muligheden for at stoppe op og tage en timeout. Når det er blevet eftermiddag, tager jeg igen en snak med kursisten og hører om, hvordan det har været, og så guider jeg dem til igen at skulle kunne forholde sig til den larm, som de jo langsomt vil køre tilbage mod.

Test dig selv: Er du bange for at være alene?

Som at skrælle lag af et løg

Doreen er ikke i tvivl om, at stilheden er vigtigt for os mennesker, som vi i højere grad må søge i vores liv, der er fyldt med indtryk og støj fra teknologiske hjælpemidler.

– Når vi er stille, bliver vi konfronteret med os selv. Og jo længere vi er i stilheden, jo mere vil vi opleve det som en udvikling og kontakt med os selv. Som at skrælle lag af et løg. Når folk kommer her for at blive guidet til at være stille i naturen, er det oftest, fordi de oplever, at der er for meget støj og travlhed i deres liv. Mange har måske en mistanke om, at de er ved at være stressede, fortæller Doreen.

Læs også