Motion og øvelser

Er du aktiv nok i løbet af dagen

Få gode råd til hvordan du kan sørge for at du er aktiv nok i løbet af dagen

Har du stillesiddende job, bør du overveje, om du er aktiv nok i løbet af din dagligdag, så du modvirker alle de ulemper og livsstilsrelaterede sygdomme, der nu følger med vores statiske hverdag. Sådan lyder rådet fra SØNDAgs sundhedsekspert Hanna Tómasdóttir, der er uddannet osteopat.

LÆS MERE: Synes du ikke, du kan se resultater af din træning - her får du seks ting, du selv kan gøre så du får nok ud af din træning.

- For selv om du er aktiv og dyrker fitness eller løbetræner i din fritid, skal du stadig sørge for, at du får rørt dig og bevæget i løbet af din dag på arbejdet eller derhjemme, siger hun og kommer her med fem forslag, som man kan forsøge at gøre til en del af ens hverdag.

1:

Brug de sidste 10 minutter af din frokostpause på en gåtur udenfor, eller tag en pause sammen med »rygerne« på arbejdet og gå en hurtig tur, i raskt tempo.

2:

Tag trapperne hver gang du har mulighed for det. Gammel kending, men det virker altså, og du får trænet dine balder og lår.

LÆS MERE: Trapperne er effektive. Læs hvordan du kan bruge trapper til at intensivere din træning

3:

Lav øvelser når du står ved kaffemaskinen. Stå eksempelvis på tæer og stræk begge arme over hovedet.

4:

Indfør træning på arbejdspladsen i fællesskab med dine kollegaer. I behøver kun nogle få minutter, hvor I for eksempel kan lave lidt knæbøjninger, stå og balancere på et ben, eller lave lidt strækøvelser.

5:

Træn let styrketræning, for eksempel med elastik, håndvægte eller en flaske vand, for at undgå for mange led og muskelsmerter. Tag en flaske vand i hver hånd, løft begge arme, med albuerne bøjede i 90 grader, ud til siden og op til skulderhøjde - og sænk dem ned igen.



Læs mere om: