Motion og øvelser

7 gode grunde til at gå

Er en løbetur ikke lige din form for motion, så lad være med at fortvivle. En rask gåtur er nemlig næsten ligeså effektiv, og den fyrer både op under din kondition, klarer hjernen og beskytter dig mod sygdom. Læs med og få alle de gode og sunde grunde til at snøre traveskoene.

7 gode grunde til at gå

1. Styrker kredsløbet & hjertet

Du behøver ikke at løbe for at gøre noget godt for hjertet. Når du går rask til, stiger pulsen, blodcirkulationen øges, og blodkarrene holdes elastiske. Derved forbedrer du hjertets og kredsløbets funktion og forebygger hjerte-kar-sygdomme samt forhøjet blodtryk og kolesterol.

2. Regulerer appetitten

Gang får ikke dit blodsukker til at falde drastisk i modsætning til løb og andre former for intensiv motion som f.eks. spinning. Du bliver derfor ikke sulten efter en gåtur på samme måde, som hvis du har trænet hårdt.

Skal du med til Ladywalk 2017- Køb din billet her

3. Styrker knoglerne

Rask gang eller en gåtur i ujævnt terræn styrker knoglerne. De mange små stød, der går op igennem kroppen og knoglerne, når du går, fremmer opbygningen af knoglevævet og gør det stærkere. Det er især godt, når du går ned ad bakke.

4. Afstresser og gør glad

Gang forebygger og afhjælper stress, dårligt humør og depression. Kombinationen af motion, dagslys og frisk luft øger nemlig produktionen af en række forskellige ”feel good-hormoner”, bl.a. endorfin og serotonin, som giver dig en følelse af glæde, indre ro og velbehag.

5. Beskytter mod kræft

Alle former for motion, også gåture, forebygger og nedsætter risikoen for kræft. Det gælder bl.a. kræft i tyktarmen, livmoderen og brysterne. Undersøgelser viser, at ca. 11 % af brystkræfttilfælde kan undgås, hvis vi er mere fysisk aktive.

Læs også: Gå dig i form på 5 uger

6. Styrker hjernen

Motion øger blodtilførslen til hjernen og produktionen af hjerneceller, som styrker din indlæring og hukommelse. Du kan udfordre din hjerne ekstra ved at gå ruter, som du ikke kender i forvejen. Når du bryder nogle rutiner, bruger du hjernen mere, og den kvitterer med at danne flere og nye hjerneceller.

7. Forebygger vintertræthed

I takt med, at dagene bliver kortere, og efteråret banker på, rammes mange af vintertræthed og vinterdepressioner. Specielt kvinder er udsatte. Det skyldes mangel på sollys, da solen påvirker produktionen af en række hormoner, herunder serotonin og melatonin. En daglig gåtur får dig ud i solen og naturen, også når efteråret rammer os.

Tæl dine skridt

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at du går 10.000 skridt om dagen for at holde dig sund og rask. Med 10.000 skridt er du også godt på vej mod de anbefalede 30 minutters motion om dagen. Ved at tælle dine skridt, finder du hurtigt ud af, hvor mange skridt du går ved de forskellige aktiviteter i dagligdagen, og om du bevæger dig nok. Undersøgelser viser, at du ved at tælle skridt øger opmærksomheden på, hvor meget du bevæger dig og dermed motivationen for at gå mere. Der kan ligefrem gå sport i at nå flere og flere skridt hver dag. Du kan holde styr på dine skridt ved hjælp af en skridttæller, et træningsarmbånd eller en af de mange apps, som kan downloades til din iPhone.

1. Moves, 0 kr. Fås til Android og iPhone

170 kr.*
★★★★
Endnu en flot Malmsey, næsten lige så imponerende som vin nr. 3. Dyb, tæt krydring, lækker konsistens og en herlig sødlig varme med bitre toner inde i smagen. Svær at modstå. For ikke at sige temmelig vanedannende.
Henriques & Henriques
10 years old Malmsey Sweet
Sigurd Müller Vinhandel

Tæller skridt og måler, hvor langt du løber eller cykler, samt beregner dit kalorieforbrug.
 
2. Footsteps, 12 kr. Fås til iPhone og iPad
Tæller skridt, når du går eller løber. Appen udregner kalorieforbrug og tegner graf, så du kan sammenligne dagene.
 
3. Runtastic pedometer, 0 kr. Fås til Android og iPhone
Tæller skridt og viser hastighed og distance.
 
Deltag i Ladywalk 2017 - Køb din billet her
Læs mere om: