https://imgix.femina.dk/media/sondag/2012/12/49/sjippetov/sjipetov-stor.jpg
Træning og kost

10 måder at forbrænde 100 kalorier på

5. december 2012
af Mette Flindt Heisterberg, personlig træner, SlankeDoktor.dk
Foto: Shutterstock
Alt tæller med, når det kommer til at holde sig sund ved at dyrke motion. Se her, hvor nemt og hurtigt du kan forbrænde 100 kalorier.

Mange sidder ned hele dagen, kører i bil til alle gøremål, tager elevatoren i stedet for trapperne og bruger internettet til indkøb.

Det er blevet nemt at være inaktiv. Det skriver slankedoktor.dk.

Derfor er det heller ikke overraskende, at vi kommer i dårligere form i takt med, at vi bliver mere og mere inaktive.

LÆS MERE: Her får du ti tips til hvordan du får en højere forbrændding

Den gode nyhed er, at der er masser af måder at forbrænde kalorier på. Desto mere du laver, desto flere kalorier forbrænder du.

Vi giver dig 10 måder til at forbrænde 100 kalorier på - hurtigt og enkelt.

Sådan forbrænder du 100 kalorier:

Cykling (10 minutter):
Hvis du har en cykel, er det bare med at finde den frem. Cykler du i et moderat tempo, skal du kun træde i pedalerne i 10 minutter for at forbrænde 100 kalorier. Cykling styrker dine benmuskler og er godt for hjertet.

Video workout i stuen (10 til 15 minutter):

Find din favorit træningsvideo frem og gå til den i din egen stue. Du forbrænder ikke bare ekstra kalorier, det vil også give dig en velfortjent pause fra din daglige rutine.

Gang (20 minutter):

Det er den letteste motionsform overhovedet.

Tag benene på nakken og hold et godt tempo. Gå til arbejdet, på indkøb eller bare fordi du har lyst og forbrænd nogle ekstra kalorier.

LÆS MERE: Find ud af hvor meget du egentlig skal gå for at holde dig sund

Sjipning (10 minutter):

Det er billigt at anskaffe sig et sjippetov, og så er det nemt at have med på farten. Sørg for at fodtøjet er i orden, og gå stille til værks, så du undgår skader.

Sjipning er godt for lunger og hjerte, og samtidig træner du dine ben og overkrop. Det kan godt være, at du er nødt til at starte i intervaller af 2-3 minutter, men du vil blive overrasket over, hvor hurtigt din krop vænner sig til denne træningsform.

Løb (10 minutter):

Hvis du forbrænder 100 kalorier på 20 minutters hurtig gang, hvorfor så ikke bare halvere tiden og løbe i stedet for?

Løb sætter virkelig gang i forbrændingen, og på bare 10 minutter forbrænder du op mod 100 kalorier.

Trapper (15 til 20 minutter):

Hvis du har dem, så brug dem!

Trapper er velegnede til at tone bagdel og lægmuskler samtidig med at du forbrænder en masse kalorier. Tager du trappen, hver gang du har muligheden for det, sætter du virkelig forbrændingen i vejret.

Du forbrænder 100 kalorier for hver 15-20 minutter, du går på trapper. Det behøver selvfølgelig ikke være i et stræk, men kan være spredt over hele dagen.

Dans (20 minutter):

Der findes ikke nogen bedre træning, der både toner benmuskler, sætter forbrændingen i vejret og gør dig i godt humør.

Du behøver ikke en partner for at danse, du kan bare slå dig løs i dit soveværelse, i køkkenet eller på badeværelset. Bare skru op for musikken og lad dig rive med.

Rengøring (20 minutter):

Det skal gøres under alle omstændigheder, så hvorfor ikke tænke det med i kalorieregnskabet?

Power-rengøring er nøgleordet - sørg for at holde tempoet!

Glem pauserne mellem de forskellige gøremål og sæt farten op, mens du bevæger dig rundt i hjemmet. Med den rette intensitet kan du snildt forbrænde 100 kalorier på 20 minutters power-rengøring.

Vask bilen (20 til 30 minutter):

Du kan vælge den dovne løsning, hvor du kører bilen ned til benzinstationen og køre den ind i vaskehallen. Du kan også vælge selv at gøre det. På den måde sparer du penge og sætter gang i forbrændingen.

Du træner din overkrop, når du vasker bilen, og samtidig træner du også fleksibilitet, når du rækker over bilen og kølerhjelmen. Giv bilen en ordentlig omgang og forbrænd 100 kalorier på 20 til 30 minutter.

Havearbejde (25 til 30 minutter):

Selv små haver kræver opmærksomhed. Og selv om det til tider føles hårdt, så er det ikke kun rent fysisk, at du mærker fordelene.

Havearbejde er nemlig også med til at afstresse og kan bruges som en form for meditation.

Husk at spænde mavemusklerne, mens du luer i bedet. Har det været en lang dag med mange tunge løft, og hvor du har siddet i akavede positioner, er det en god ide at strække ud bagefter. Brug 25 minutter i haven og forbrænd op mod 100 kalorier.

Det er ikke altid let at finde tiden til at få gjort disse gøremål. Ofte virker det langt nemmer at finde en undskyldning for ikke at gøre det. Men gør dig selv den tjeneste og kast dig ud i det.

Du vil blive overrasket over, hvor godt tilpas du vil føle dig bagefter.

Læs også