Så meget sundhed er der på påskebordet
Kost og helbred

Så meget sundhed er der på påskebordet

Er du nervøs for, hvad årets påskefrokoster gør ved din sundhed? Så kan du godt ånde lettet op. Ifølge diætist Lotte Schmidt Svendsen er der nemlig masser af sundhed på det traditionelle påskebord – og hvis du ovenikøbet supplerer med en gåtur, så er samvittigheden helt ren.

 
Så er det ved at være tid til påskefrokoster sammen med familien og gode venner. Er du lidt nervøs for, hvad de timelange frokoster gør ved din sundhed, så er der ingen grund til bekymring. Der er nemlig også masser af sundhed at hente på påskebordet. Læs om ti af påskens sunde råvarer, som du kan gå efter, når I sætter jer til bords. 

Laks

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at vi spiser mindst 350 gram fisk om ugen – og gerne lidt fisk hver dag. Derfor er det en fryd, at der er flere slags fisk at vælge mellem på det veldækkede påskebord. Laks er ligesom sild en fed fisk, som bidrager med de gode omega 3-fedtsyrer, og derudover er laks også en rigtig god kilde til D-vitamin. Mangel på D-vitamin bliver kædet sammen med mange forskellige sygdomme og skavanker som multipel sklerose, visse kræftformer, dårligt humør og energimangel. Det er ikke det hele, som er lige veldokumenteret, men vi ved med sikkerhed, at D-vitamin er et livsvigtigt vitamin, som hjælper med at regulere niveauet af calcium i blodet og balancere immunsystemet. I Danmark er især solen en væsentlig kilde til D-vitamin, men den er ikke stærk nok i vinterhalvåret, så i den periode er det vigtigt at få dækket behovet gennem kosten – bl.a. ved at spise laks eller anden fed fisk.

Æbler

I dette tidlige forår er det kun de sent modnede vinteræbler, som er værd at servere, men hvis du vælger f.eks. Jonagold, så får du en sød og syrlig smag, som klæder både foråret og påskebordet godt. Ikke mindst i forhold til at skabe en oplevelse af et komplet måltid kan æblerne bidrage med den søde smag, og det gør trangen til chokolade og traditionelle desserter mindre.

 

LÆS OGSÅ: 5 ideer til at pynte påskebordet

Forårsløg

Friske, sprøde forårsløg giver påskebordet et attraktivt pift og bidrager med en god smag. De fine, pikante løg er rige på kostfibre, der stimulerer fordøjelsen og giver en god mæthed, og det er bestemt værd at tage med, når man sætter sig ved et overdådigt frokostbord. For selv om Lotte Schmidt Svendsen anbefaler, at man begynder sin påskefrokost med at danne sig et overblik over alle de retter, som man gerne vil nå at smage, og justerer portionerne af de enkelte tallerkner efter det, så er vi mange, som nemt kommer til at spise lidt for meget, inden vi rejser os igen.   

Rejer

Selv om de delikate rejer hverken er fede eller fisk, så har de små skaldyr en masse godt at bidrage med til din sundhed. Gode proteiner sikrer mæthedsfornemmelsen, og den smule fedt, de indeholder, er af den gode slags. Derudover er rejer en god kilde til selen. Selen er et grundstof, der virker som en antioxidant i kroppen. Funktionen i kroppen er endnu ikke særligt velbeskrevet, men ikke mindst i forbindelse med kræft er der lavet en del forskning, som tyder på, at både for meget og for lidt selen kan øge risikoen for at udvikle kræft. Derfor er det bedst at indtage sin selen naturligt som en del af en varieret kost, der sagtens kan indeholde en rejemad med avocado, citron og dild på toppen. Af de 350 ugentlige gram fisk, som Sundhedsstyrelsen anbefaler, skal ca. 150 gram gerne stamme fra magre fisk, og her er rejer et rigtig godt bud.  

Asparges

Friske, grønne asparges kan næsten spises som slik, så selv om der er andre ting på bordet, som har et højere indhold af både C-vitamin og kostfibre i forhold til mængden, så er asparges en god kilde til begge dele, da vi nemt kan spise mange asparges. Desuden indeholder asparges B6-vitamin, som kroppen bruger i fordøjelsesprocessen, så jo mere vi spiser, jo mere B6 har kroppen behov for. Til gengæld indeholder asparges ikke ret mange kalorier, så du behøver ikke at bekymre dig om vægten, når du sætter tænderne i de grønne stængler.

 

LÆS OGSÅ: 3 kraftfulde krydderurter til påskebordet 

Lam

Det traditionelle påskelam kan skille vandene, når det bliver sendt rundt til påskefrokosten, for mens nogle glæder sig til den karakteristiske smag, så er der andre, som synes, at smagen leder tankerne hen på den uld, som dyret er så kendt for. Hvis du er i den sidste kategori, kan rosmarin og hvidløg være med til at kamuflere den bismag, som kødet kan have.

Set med diætistens øjne, så er lammestegen det, som kaldes ”rødt kød”, og dermed i den kategori, hvor du ikke skal spise det i uhæmmede mængder, da det kan øge risikoen for forskellige sygdomme – bl.a. visse former for kræft. Men nyder du blot maksimalt 500 gram rødt kød om ugen, så er lammekød en udmærket kilde til protein, og lammekølle er meget fornuftig i forhold til indholdet af fedt. 

 

Æg

Røræg, kogte æg og æggesalat. Hvis du udelader de søde påskeæg, så er der masser af sundhed at finde i æggene på påskebordet. Æg indeholder en hel del protein, som giver en god mæthedsfornemmelse. Når du føler dig mæt, undgår du nemmere at overspise. Protein er opbygget af aminosyrer, og der findes forskellige sammensætninger afhængigt af kilden til proteinet. Sammensætningen af aminosyrerne i æg er særligt optimal i forhold til os mennesker.

Hvis du har et forhøjet kolesteroltal, kan det være, at du er bekymret over at tage for dig af æggene, men de fleste af os kan faktisk sagtens spise tre til fire æg om ugen, uden at det påvirker sundheden negativt – også selv om kolesteroltallet er højt. Spiser du kun sjældent kød, så er det også værd at bemærke, at æg indeholder vitaminet B12, som kun findes i animalske fødevarer og derfor kan være en udfordring for vegetarer og veganere. 

 

LÆS OGSÅ: Masser af æg til påske: 5 nemme opskrifter med æg

 

Kylling

Er du glad for kød, kan du med fordel skifte en del af det røde kød ud med lyst kød – f.eks. fra kylling, som også er en rigtig påskedelikatesse. Der bliver talt meget om antiinflammatorisk kost, men forskningen er endnu ikke solid nok til, at Lotte Schmidt Svendsen vil udtale sig om kylling i den sammenhæng. Men der er til gengæld solid forskning, som peger på, at der er en sammenhæng mellem indtaget af rødt kød og udviklingen af visse former for kræft. Hertil kommer, at kyllingekød generelt er ret magert, så du får færre kalorier, når du vælger kylling frem for rødt kød.   

 

Sild

Året rundt kan du finde marinerede sild på glas i supermarkedets kølediske, så det er ikke sikkert, at du nogensinde har tænkt over, at der også er en sæson for sild. For selv om man kan fange sild i de danske farvande det meste af året, så ændrer fisken smag afhængigt af årstiden, og her i foråret kommer nye stimer til kysterne, som er knap så fede som dem, der fanges i efteråret.

Sild er en god kilde til de livsvigtige omega 3-fedtsyrer. Omega 3-fedtsyrer hjælper med at stabilisere hjerterytmen, sænke blodtrykket, risikoen for blodpropper og modvirke åreforkalkning. Herudover kædes et for lavt niveau af omega 3-fedtsyrer også sammen med en lang række andre sygdomme fra depressioner til demens, fra smerter til sukkersyge. Og selv om dokumentationen ikke er lige stærk for det hele, så kan du forvente at have god gavn af de omega 3-fedtsyrer, som silden byder på, for langt de fleste af os får for lidt af netop denne fedttype. Hertil kommer, at sild også er en god kilde til D-vitamin.

 

LÆS OGSÅ: Stegte sild til påskebordet

Karry

Karry er med til at give farve, duft og smag til den mad, som står på dit påskefrokostbord. Det skærper og regulerer appetitten, når den mad, vi spiser, stimulerer vores sanser, og det gør karry. Karry er et blandingskrydderi, som består af ti til tyve forskellige krydderier og urter. Afhængigt af hvordan det er blandet, kan næringsindholdet variere, så det kan være svært at sige noget generelt om, hvordan karry bidrager til sundheden, men der er da et par af de klassiske ingredienser, som findes i de forskellige blandinger: gurkemeje, koriander, spidskommen og chili.

Gurkemeje, der giver karryen sin karakteristiske gule farve, smager ikke af meget i sig selv, men indeholder stoffet curcumin, som har givet gurkemeje en plads på helsekostbutikkernes hylder, hvor det siges at virke antiinflammatorisk og stimulerende på kredsløbet. Det er dog påstande, som Lotte Schmidt Svendsen hverken kan af- eller bekræfte.

Koriander er ud over C-vitamin rig på jern og magnesium, og spidskommen har i et videnskabeligt forsøg vist sig at have en slankende effekt, ligesom chili siges at øge forbrændingen. Lotte Schmidt Svendsen pointerer dog, at det er smagen, som giver karry sin berettigelse på påskebordet, for dels er det ikke alle påstandene, som er lige veldokumenterede, og dels spiser vi generelt så lidt af krydderiet, at det er begrænset, hvad de små mængder kan gøre for kroppen.    

Eksperten:  Lotte Schmidt Svendsen er diætist hos Diætisthuset, hvor hun rådgiver om kost og sundhed.

Læs mere om: