Kost og helbred

To kvinder om deres vej ud af stress

Mange rammes af stress. Her fortæller to kvinder åbenhjertigt om deres erfaringer med den forfærdelige sygdom

Naturen hjælper mig

– Jeg har gået mange, lange ture med vores hund Enzo, som har vist sig at være en fantastisk god lytter. Hold da op, hvor har han lagt ører til mange af mine bekymringer og tanker, siger 50-årige Helle Jensen. 

For få år siden blev hun ramt af stress og måtte sygemeldes fra sit arbejde. Siden har hun valgt at lægge sit arbejdsliv om og blive selvstændig. Herudover er hun i dag meget opmærksom på, hvad der skal til, når stressfølelsen igen begynder at røre på sig.

– Når det sker, så ved jeg i dag, at det eneste, der virkelig rykker noget for mig, er at komme herud i naturen, for når jeg er her, kobler jeg helt af og bliver renset for spekulationer og uro. 

25 år i det forkerte job

Tidligere havde hun et helt andet arbejdsliv. I 25 år har hun arbejdet med regnskab og økonomi, og hun har igennem flere år været ansat i økonomiafdelingen i en virksomhed. 

– Dengang syntes jeg, at det var det helt rigtige, også selv om jeg fik mere og mere travlt og et større og større ansvar. På en måde handlede det ikke kun om min arbejdsplads, men også om mig selv, for som så mange andre kvinder var jeg ikke god til at sige nej til opgaver, selv om jeg efterhånden var så udmattet, når jeg havde fri, at jeg bare dejsede om på sofaen, fortæller hun.

Jeg lyttede ikke

Det varede da heller ikke længe, før Helle fik de klassiske symptomer på stress: hjertebanken, problemer med at sove, nedtrykthed og træthed. 

– Alligevel knoklede jeg videre uden at lytte til min krop, for der var jo altid en ny og vigtig opgave, der lige skulle løses. 

Resultatet af, at hun ikke stoppede op i tide, udeblev da heller ikke. Hun gik ned med stress og måtte sygemeldes i næsten halvandet år. 

En dag spurgte Helles mand, René, om der ikke var noget, hun virkelig havde lyst til at gøre. Et eller andet, hun følte kunne være lige hende, men som hun måske aldrig rigtig havde tænkt som en mulighed. 

Helle uddannede sig til kosmetolog med det mål at åbne sin egen klinik, hvor fokus skulle være på alternativ hudpleje og sammenhæng imellem krop og psyke. 

Køb nu bare den kage hos bageren!

Hun har lært rigtig meget af sit forløb, ikke mindst at det er o.k. at sige fra, hvis hun føler, at noget bliver for meget. 

– Mange kvinder løber rigtig stærkt for at præstere på alle mulige måder, og jeg kan godt forstå, at det bliver for meget for mange af os. Der er jo grænser for, hvor meget vi kan nå, og nogle gange handler det også om at justere sine forventninger, så godt bliver til godt nok. Har man andre ting at tage sig til, så er det en udmærket løsning at købe en kage fra bageren i stedet for at stå sent op om aftenen og bage en selv. Vi har kun ét liv, og det vigtigste er at passe godt på os selv og dem, vi elsker.

Eksperten siger at den bedste kur mod stress er tv-serier! Læs artiklen her

Stressnedbrud kom pludseligt

Hun havde glædet sig til at holde oplæg for sine kolleger. Emnet var et, hun var meget optaget af og lige havde været på kursus i. Hun følte sig tryg og velforberedt, og derfor kom det, der efterfølgende skete, helt bag på hende. 

– En halv time før jeg skulle holde mit oplæg, fik jeg det dårligt. Jeg kunne ikke koncentrere mig eller fokusere. Jeg havde hjertebanken, og det føltes, som om noget knitrede lige under kraniet, som elektricitet, der står og slår gnister. Den fornemmelse skræmte mig i dén grad, for jeg havde aldrig prøvet noget lignende.

Jeanette på 45 år, fortæller om den dag, hvor hun oplevede et stressnedbrud. Et wake-up call, som skulle tages alvorligt. 

Travlt forfatter-par

Hun og manden har netop udgivet deres fjerde krimi »Det norske job«. Parret debuterede, da de i 2010 vandt Politikens store krimikonkurrence med »Skrig under vand«, en bog, Jeanette arbejdede på, da hun fik sit stressnedbrud. Et eller andet sted vidste hun det godt selv, inden hun opsøgte sin læge: At hun var blevet ramt af stress, og at hun måtte justere på noget i sit liv for at komme tilbage på rette kurs. 

En kronisk dårlig samvittighed 

Jeanette havde et job i kommunikationsbranchen. Et godt job med spændende arbejdsopgaver, gode kolleger og frihed under ansvar. 

– Det var en super god arbejdsplads, med masser af tillid og fleksibilitet og mulighed for at udvikle sig både menneskeligt og fagligt, siger hun.

Samtidig var hun og Ole begyndt at skrive på hver deres roman, og på et tidspunkt fik de en idé.

– Vi fik lyst til at arbejde sammen om den ene roman. Og så greb det om sig. Jeg havde notesbøger med mig overalt og havde en diktafon liggende i bilen. Men efterhånden følte jeg, at jeg ikke samtidig kunne præstere det, jeg selv syntes, jeg burde, i mit job som kommunikationskonsulent. Jeg fik kronisk dårlig samvittighed, for jeg syntes jo ikke, at det var o.k., at jeg ikke var 100 pct. til stede, når jeg var på arbejde. Det føltes unfair over for mine kolleger. 

Den vigtigste og klogeste beslutning

Jeanette tog en beslutning og sagde sit job op. Og så forsvandt den dårlige samvittighed.

– I dag er jeg virkelig glad for, at jeg fik stresssymptomer – og at jeg tog dem alvorligt på et tidligt tidspunkt. Det har betydet, at mit arbejdsliv er blevet præcist sådan, som jeg inderst inde drømte om. Jeg kan fordybe mig i emner, der optager mig, og jeg bestemmer selv, hvordan min arbejdsproces skal være, og hvordan jeg vil bruge min tid.

Selvudviklingen prioriteres

Ved siden af sin forfatterkarriere er Jeanette begyndt at uddanne sig til psykoterapeut. Sindets veje og vildveje interesserer hende, og indsigten i den menneskelige psyke bruger hun i høj grad, når hun skal skabe sine karakterer. 

Hun er i dag meget opmærksom på de stresssignaler, hun indimellem fortsat kan mærke, når hun af en eller anden årsag føler sig presset. Og så bruger hun forskellige åndedrætsteknikker:

– Teknikkerne beroliger nervesystemet, og de gør, at jeg falder til ro i situationer, hvor jeg ellers ville have følt mig stresset. Der er en direkte sammenhæng mellem vores følelser og åndedrættet, og påvirkningen kan gå begge veje.

Jeanette kan godt mærke, at alderen og erfaringen har givet hende en anden ro. 

– Men der er så mange ting, jeg gerne vil, og nogle gange må jeg bare erkende, at jeg ikke kan nå det hele. Så hellere vælge nogle ting fra, så jeg virkelig nyder det, jeg har prioriteret.

 
Læs mere om: