Hash som medicin – er medicinsk cannabis helt ude i hampen eller…?

Hash har længe været et kendt rusmiddel. Det gjorde sit indtog i dansk ungdomskultur i 1960’erne, hvor det især blev populært at ryge det på forskellige måder eller komme det i småkager, så man kunne spise det og opnå en rus på den måde.

Lige siden har der været eksperter, som har advaret mod afhængighed og bivirkninger. Men nu er der kommet nye stemmer i debatten, som taler om, at hash – eller cannabis som er en mere korrekt betegnelse – kan have en positiv effekt på visse typer af patienter, som eksempelvis nogle kræftpatienter og nogle mennesker med multipel sklerose eller Parkinsons. I tv har du kunnet se udsendelser med mennesker, som fortæller, hvordan de har fået hurtig og effektiv lindring med cannabis.

Samtidig advarer Lægeforeningen mod at indføre cannabisprodukter som en del af det almindelige behandlingstilbud. Så hvad skal man tro – er cannabis et overset vidundermiddel eller en opblæst mediedille?

Det kan være svært at holde rede på for eller imod cannabis til medicinske formål, derfor har vi talt med to eksperter, der begge anvender medicin baseret på cannabis i deres behandlinger, men som også har meget forskellige holdninger til, hvilken rolle medicinsk cannabis bør have i det danske sundhedsvæsen.

Få lægens bedste råd til at leve med kroniske sygdomme.

Medicinsk cannabis har stort potentiale

En af de læger, som arbejder systematisk med medicinsk cannabis, er smertelægen Tina Horsted, der tidligere har været ansat som overlæge på Rigshospitalets tværfaglige smertecenter, men i dag leder sin egen smerteklinik i Farvergade i København.

– Jeg har set mange positive forløb. Jeg tror, at potentialet er langt større, end vi forestiller os. Jeg har set kroniske smertepatienter med sidediagnoser som psoriasis med smadrede negle og hårtab, hvor håret begyndte at gro, og neglene blev pæne, efter at de begyndte en behandling med medicinsk cannabis for deres smerter. Jeg har oplevet parkinsonpatienter med smerter, der lige pludselig ikke oplevede skælven og indre uro. Jo mere jeg arbejder med det og ser den positive effekt, jo mere overbevist bliver jeg, siger Tina Horsted.

Hun er overbevist om, at medicinsk cannabis virker for visse patientgrupper og sygdomme som for eksempel mennesker med kroniske nervesmerter, hovedpine, sklerosepatienter med spasmer samt cancerpatienter og rygmarvspatienter.

Mange af Tina Horsteds patienter bliver henvist af deres egen læge, fordi de oplever mentale og psykiske forstyrrelser som følge af den konventionelle smertemedicin, de får. De føler, at de er er lukket inde i en osteklokke, eller de føler sig flade i deres personlighed. Nogle kæmper med stor vægtstigning, mens andre har udviklet medicinafhængighed af opiater (morfiner).

– Mange af mine patienter oplever en forbedret søvnkvalitet og får derigennem større overskud til at kunne håndtere en besværlig tilværelse med kroniske smerter. Jeg har en patient, der beskriver det som at ”komme ud af et snavset drivhus”, mens andre fortæller, at deres smerter bliver mere bløde, runde og nemmere at håndtere, siger Tina Horsted.

Selv om behandling med medicinsk cannabis stadig kan være kontroversiel, så er Tina Horsted ikke den eneste, der anvender medicinsk cannabis i sin behandling.

– I begyndelsen stod jeg meget alene med min holdning, og jeg var i lang tid den eneste, der udskrev medicinsk cannabis. Det er jeg ikke længere, og nu oplever jeg i stigende grad, at kollegaer søger råd og vejledning hos mig, fortæller Tina Horsted.

Det hjælper ikke alle

Jette Højsted er specialeansvarlig overlæge på tværfagligt smertecenter ved Rigshospitalet – samme sted, hvor Tina Horsted tidligere var ansat. Hun ser mange af de samme typer af patienter som Tina Horsted og anvender også medicinsk cannabis i sin behandling af patienter, men hendes begejstring er mere beskeden end Tina Horsteds.

– Jeg mener faktisk, at cannabis er blæst op som et vidundermiddel, der løser alle problemer. Det gør det ikke. Det er typisk mennesker med kroniske smerter, der kommer i behandling med cannabismedicinen, men langt de fleste patienter oplever ingen eller kun meget lidt effekt på selve smerterne. De beskriver mere virkningen som om, det på en eller anden måde bliver nemmere at være i smerterne. Det er naturligvis også værdifuldt, men det er falsk varebetegnelse at sige, at cannabis fjerner smerterne, siger Jette Højsted og uddyber.

– Vi har en del patienter med nervesmerter, som vi behandler med et cannabispræparat, der er godkendt i USA, men det kommer først på tale, når vi har prøvet en række af de lægemidler, hvor der er størst dokumenteret effekt og mindst risiko for afhængighed. I de tilfælde, hvor vi ikke opnår den ønskede effekt med de godkendte lægemidler, kan vi godt vælge at forsøge med medicinsk cannabis, hvis vi tror, at det kan have en positiv effekt, siger Jette Højsted.

Alle danske læger kan i princippet udskrive cannabismedicin, men det er i dag de færreste, der benytter sig af det. Konservatisme kunne man sige, men også fuldt forståeligt mener Jette Højsted.

– Vi har stadig ikke tilstrækkelig dokumenteret viden om bivirkninger og effekt. Er vi sikre på, at det hjælper? I nogle tilfælde gør det, ja, men studier har faktisk også vist det modsatte. Vi har set en del patienter, hvor det slet ikke virker. Hvorfor gør det ikke det? Og selv hvis vi kunne gøre patienterne smertefri, hvad er så konsekvenserne på lang sigt? Kan vi garantere, at det ikke påvirker evnen til at tænke, huske og koncentrere sig? Nej, det kan vi på nuværende tidspunkt ikke, og derfor forstår jeg godt, hvorfor den praktiserende læge er tilbageholdende med at udskrive behandlingen, når han eller hun ikke har stor erfaring med det. Det er i øvrigt også op til den enkelte læge at finde anvendelsesmåden og rådgive patienten om virkningen og eventuelle bivirkninger, og det er jo svært, når der findes så lidt forskning på området, forklarer Jette Højsted.