Philadelphia er USAs femte største by og byder på kunst, kultur, grønne oaser og gode oplevelser
Rejser

Østkystens lille storby

30. august 2016
af Elsebeth Mouritzen
Foto: Elsebeth Mouritzen, Catherine Karnow og Philadelphia Visitors Bureau
Philadelphia er USA’s femte-største by og har lige så meget at byde på af kunst og kultur, stemningsfulde kvarterer, grønne oaser og kulinariske oplevelser som sin ”storesøster” New York. Se bare her!
– Alting er mere afslappet her. Du kan opleve mange af de samme ting, som du finder i New York eller Washington D.C., men vi har bare et anderledes tempo, og byen er lille nok til, at du kan gå rundt til det meste. (Ellen Yin, 51 og restaurant-ejer) Philadelphias historiske bydel Old City har haft hele verdens opmærksomhed i århundreder. Det var her, det amerikanske demokrati blev født med udfærdigelsen af Uafhængighedserklæringen af 4. juli 1776, og byen havde status som hovedstad for de første forenede stater, indtil magten rykkede til Washington D.C. Læs også: Wellness-ferie i efteråret

Byens hemmelighed

Det italienske madmarked på South 9th Street er byens ”hemmelige” seværdighed. Det blev grundlagt af immigranter i midten af 1800-tallet som lokalt handelssted og regnes for USA’s ældste af sin slags. Nu tiltrækker det besøgende fra hele verden. I det hele taget spiller mad en stor rolle i dagliglivet for Philadelphias indbyggere. I midtbyen ligger Reading Terminal Market fra 1892. Mange af sælgerne er Amish-bønder fra de nærliggende trossamfund, og du finder ikke friskere madvarer.
Philadelphia er USAs femte største by og her kan du opleve det autentiske USA

Kunst og kærlighed

Den centrale by er overskuelig til fods, og du kan endda se meget velbevaret arkitektur undervejs. Benjamin Franklin Parkway begynder ved Dilworth Park bag rådhuset med den berømte røde LOVE-skulptur af Robert Indiana og ender ved trapperne af Philadelphia Museum of Art. Foran museets hovedbygning står endnu en Robert Indiana-skulptur og minder os om kærligheden. Læs også: Rejs til San Francisco og nyd moderne kunst og gammeldags charme

Tre gode tip

  • Frihedsklokken Liberty Bell i Independence National Historical Park er værd at se. Og der er gratis adgang!
  • Alle, der har rejst i USA, kender overraskelsen, når der lige bliver lagt 7-8 procent oven i indkøbene i salgsskat. Ikke her! En forhenværende borgmester betragtede tøj og sko som hverdags-nødvendigheder og gjorde dem skattefri.
  • Tag en pause i Spruce Harbour Park – en by-oase med kulørte hængekøjer i træerne og små serveringsvogne med kaffe, is og sandwich.

Læs også