Pandekager med fyld af rejer og svampe
Mad

Pandekager med fyld af rejer, forårsløg, svampe og kokos

20. oktober 2009
af Anne Larsen
Det er en rigtig 70’er ret - jeg husker i hvert fald tydeligt, da tarteletterne blev afløst af pandekager, og hvor fyldet (høns og asparges og rejer og asparges) fulgte med over i pandekagerne som fyld.

Det skal du bruge til pandekager med rejer, forårsløg, svampe og kokos

Pandekagedej:
100 g hvid hvede
¼ tsk fint havsalt
4 dl skummetmælk
5 æg
1 tsk rapsolie
Ganske lidt olie til stegning af første hold pandekager

Fyld:
400 g kutterrejer
100 g shiitakesvampe
1 bdt forårsløg
1 tsk rapsolie
Havsalt og friskkværnet sort peber
1 dl kokosmælk light
1 potte brøndkarse

Prøv også: Pandekager med krebsehaler

Sådan laver du pandekager med rejer, forårsløg, svampe og kokos

Pisk ingredienserne til og med æggene sammen til en let dej.

Steg pandekagerne tynde på en stor pande med en god belægning.

Rens svampene, skær stokken af og skær dem i skiver, ligesom forårsløg.

Vend nu rejer, svampe og forårsløg på en pande i olie, krydr med salt og peber.

Kom kokosmælk ved efter et par minutter, lad det koge op og smag til.

Fyld pandekagerne med fyld og anret dem med brøndkarse.

Proteinenergi: 35 pct. Fedtenergi: 30 pct. Kulhydratenergi: 35 pct. 402 kcal pr. person: 402

Prøv også:

Pandekager med krebsehaler

Tykke pandekager med hyldeblomst-marinerede blåbær

Kartoffelpandekager med purløgsdressing

Læs også