Hovedretter

Krebinetter med kartoffel

Opskrift: Krebinetter med kartoffel er både velsmagende og nemme at lave - perfekt til hverdagens aftenmåltid - og så er de helt uden kød.

Krebinetter med kartoffel (8-10 stk.)

Ingredienser
2 store bagekartofler
2 æggeblommer
Lidt chili
Lidt af hver af persille, purløg og løvstikke
Salt, peber
Evt. 1 dl revet ost
Rasp
Smør og olie til stegning
Evt. spirer

LÆS MERE: Vil du have inspiration til flere grønne deller? SØNDAG har samlet 6 forrygende grønne deller til dig. Se dem her

Fremgangsmåde
Skræl kartoflerne, skær i mindre stykker og kog møre. Hæld vandet fra og damp dem tørre. Mos dem med en gaffel og rør æggeblommer, hakket chili og krydderurter i. Krydr med salt, peber og evt. ost.

Form til krebinetter, som vendes i rasp.

Steg krebinetterne i smør og olie på en pande, ca. 3 min. på hver side og servér f.eks. oven på spirer.

LÆS MERE: Har du en heldig kartoffel eller to i overskud, så brug dem til en omgang rösti. Prøv f.eks. denne rösti med rygeostecreme og laks, se opskriften her

Læs mere om: