hjemmelavet gulerodssuppe med ingefær og rugbrødsknas
Mad

Gulerodssuppe med ingefær og rugbrødsknas

28. marts 2022
af Emma Martiny
Foto: Nina Malling
En skål fyldt med komfort og dybde, der forkæler dine smagsløg. En perfekt kombination af det søde, spicy og sprøde
5 min4 personer
Tid i alt 25 min

Det skal du bruge

  • 2 løg
  • 2 fed hvidløg
  • 1 cm frisk ingefær
  • 1 spsk. olivenolie
  • ½ kg gulerødder
  • 1 tsk. gurkemeje
  • 1 tsk. spidskommen
  • salt og friskkværnet peber
  • 7 dl hønsebouillon
  • 1 dl piskefløde

Rugbrødsknas

  • 4 skiver rugbrød
  • 1 spsk. olivenolie
  • 1 knsp. salt

Servering

  • bredbladet persille
  • kerner af ½ granatæble
  • cremefraiche 18 %

Sådan laver du gulerodssuppe med ingefær og rugbrødsknas

  1. Pil og hak løg og hvidløg. Skræl og riv ingefær fint. Svits det sammen i olie i en gryde.
  2. Skræl gulerødder, og skær dem i ½ cm tykke skiver. Lad dem stege med i gryden.
  3. Tilsæt krydderier, og lad dem svitse, til de begynder at dufte.
  4. Hæld bouillon i gryden, og lad det koge i 15 minutter, til gulerødderne er helt møre.
  5. Blend suppen i en blender eller med en stavblender.
  6. Varm den op i gryden sammen med fløde, og smag til.
  7. Rugbrødsknas: Tænd ovnen på 200°.
  8. Hak rugbrødet til grove krummer.
  9. Vend med olie og salt, og fordel dem på en bageplade beklædt med bagepapir.
  10. Rist dem i ovnen i 5 minutter, til de er gyldne og sprøde.
  11. Servering: Skyl og hak persillen.
  12. Top suppen med rugbrødsknas, granatæblekerner, persille og cremefraiche.

Velbekomme!

Prøv også: Kartoffelporre-suppe.

Inspiration til andre suppeopskrifter

Læs også