Tærte med gedeost og spinat
Mad

Tærte med gedeost og spinat

15. februar 2022
af Emma Martiny
Foto: Nina Malling,skovdalnordic.com
En skøn tærte hvor du sagtens kan erstatte gedeosten med en mild feta. Her får du opskriften på tærte med gedeost og spinat
2 personer

DET SKAL DU BRUGE

  • 5 æg
  • 1 dl cremefraiche
  • salt og friskkværnet peber
  • 200 g frisk spinat
  • lidt smør til stegning
  • 1 rulle gedeost

TÆRTEBUND

  • 250 g havregryn
  • 1 tsk. salt
  • 1 æg, str. M/L
  • 1 æggehvide
  • ½ dl olivenolie
  • ½ dl vand
  • 1 tærteform, Ø 24 cm

KARAMELLISEREDE RØDLØG

  • 4 rødløg
  • 2 spsk. smør til stegning
  • 3 spsk. balsamicoeddike
  • 1 spsk. ahornsirup
  • salt

Opskrift - sådan laver du tærte med gedeost og spinat

1. TÆRTEBUND: Tænd ovnen på 175°.

2. Blend havregryn til helt fint mel i en foodprocessor. Tilsæt salt, æg, æggehvide og olie, og blend det til en smuldret dej. Tilsæt gradvist vand, til dejen hænger sammen. Rul dejen ud med en kagerulle mellem 2 ark bagepapir. Fjern det øverste stykke bagepapir, og læg tærtebund med bagepapir under i tærteformen. Tryk den på plads. Prik dejen med en gaffel. Bag den i ovnen i 10 minutter.

3. KARAMELLISEREDE RØDLØG: Pil rødløg, og skær i skiver. Steg dem i smør på en pande, til de får lidt farve. Tilsæt balsamico og sirup under omrøring. Drys med salt. Tag panden af varmen, når al væde er væk.

4. Pisk æg, cremefraiche, salt og peber sammen i en skål. Steg skyllet spinat i en smule smør på en pande, og vend den i æggemassen. Fordel massen over den forbagte tærtebund. Top med karamelliserede rødløg og skiver af gedeost. Bag tærten i ovnen i ca. 30 minutter.

TIP: Har du ingen foodprocessor, kan du købe færdigmalet havremel.

Læs også