Desserter

Opskrift på chokolade issandwich med ristede nødder

Sommer er lig med en masse is - her får du opskriften på chokolade issandwich med ristede nødder

Dessert: Chokolade issandwich med ristede nødder (12-16 sandwich)

Ingredienser til chokolade issandwich med ristede nødder

Bund

75 g mandelmel, evt. fra Dr. Oetker
1 dl flormelis
2 past. æggehvider, tempererede
½ dl sukker
1 spsk kakao

Chokoladeis
4 past. æg
150 g sukker
200 g mørk chokolade
¾ l piskefløde

Drys
75 g hasselnødder

LÆS MERE: Vil du lave flere is, så får du her seks opskrifter på lækker hjemmelavet is

Sådan laver du chokolade issandwich med ristede nødder

FAKTA OM IS

Semifreddo
Italiensk is - ordet betyder »halvkold«. Fryses ned - omrøring er unødvendig.

Parfait
Det franske svar på semifreddo. Parfait, der betyder perfekt, er den nemmeste is at lave, hvis man ikke har en ismaskine, for den skal ikke omrøres.

Sorbet
Bogstaveligt talt sukkervand tilsat smag. Sukker og vand koges til sirup og blandes med smag. Køles helt ned, inden indfrysning i ismaskine eller under omrøring.

Granitè
En let sukkerlage tilsat smag fra frugt, spiritus, kryddeurter, vin eller saft. Fryses til konsistens a la tø-sne og serveres som læske på varme dage eller mundrenser mellem middagsretter.

Bland mandelmel og flormelis. Pisk æggehviderne luftige, næsten stive, tilsæt sukker og pisk til æggehviderne er stive. Vend mandelsukkeret og kakaoen i æggehviderne og slå samtidig lidt af luften ud af hviderne.
Smør dejen ud i et jævnt lag på en bageplade - i en størrelse, der gør det muligt at skære to bunde a ca. 18 x 24 cm. Bag bunden 10-12 min. ved 160 grader, afkøl og skær bundene til, så de passer med den valgte form. Brug den form, du har - om den er aflang eller kvadratisk betyder ikke noget.
Pisk æg og sukker sammen, tilsæt smeltet chokolade, mens der piskes, og pisk dernæst fløden i.
Frys isen under jævnlig omrøring, evt. i en ismaskine. Læg den ene bund i formen, kom isen ovenpå i et jævnt lag og afslut med endnu en bund. Sæt isen i fryseren indtil servering og skær den i pæne stykker.
Rist hasselnødderne i ovnen eller på en tør pande, gnid skallen af og hak dem groft.
Drys sandwichene med ristede hakkede nødder og servér.

LÆS MERE: Man skal huske at træne, hvis man ikke vil have at chokoladen og isen sætter sig på sidebenene. Her kan du se, hvor meget du skal træne for at forbrænde 30 gram mørk chokolade.

Læs mere om: