Lækre og saftige blåbærmuffins
Mad

Lækre og saftige blåbærmuffins

24. marts 2023
af Aase Dotterud og Mette Sundsbø
foto: Synøve Dreyer, aller media
Mums - blåbærmuffins! Prøv disse sommerlige muffins med hele blåbær, der gør konsistensen saftig og kagerne uimodståelige. Få opskriften her.
12 stk
Tid i alt 25 min

DET SKAL DU BRUGE

  • 275 g hvedemel
  • 2 tsk bagepulver
  • 1 knivspids salt
  • 110 g lyst rørsukker (eller alm. sukker)
  • 1 tsk vaniljepulver (eller 2 tsk vaniljesukker)
  • 2 æg
  • 60 g smør
  • 2½ dl creme fraiche 9 %
  • 75 g hvid chokolade
  • 2 dl friske eller frosne blåbær
  • en fast muffinform med 12 huller (af metal eller silikone)
  • lidt smør til formen

PYNT

  • lyserød glasur

Lækre og saftige blåbærmuffins

  1. Tænd ovnen på 200°.
  2. Sigt mel og bagepulver sammen. Kom salt, sukker og vanilje i.
  3. Pisk æggene let sammen i en anden skål med en elpisker.
  4. Smelt smørret i en kasserolle ved lav varme, og lad det køle lidt af.
  5. Vend forsigtigt smørret i æggemassen. Rør creme fraiche i, og bland det med de tørre ingredienser.
  6. Hak chokoladen groft, og vend det i dejen sammen med blåbærerne.
  7. Smør hullerne i muffinformen med lidt smør, eller læg et lille stykke bagepapir ned i hvert hul, så det danner en lille krave.
  8. Kom en lille portion dej ned i hvert hul i muffinformen, og bag dem midt ovnen i ca. 25 minutter.
  9. Lad de friskbagte muffins køle lidt af, pynt med glasur, og server.

Muffins er en af den slags kager, som alle elsker. Og så er muffins jo nemme at tage med på farten, hvad end du skal give kage på jobbet eller du tager muffins med på skovturen.

Disse muffins er dejligt saftige og fyldt med lækre hele blåbær. Og husk, blåbær er jo sunde - så disse muffins er næsten også sunde. Vi kunne i hvert fald godt spise én til.

Læs også