Hjemmelavet is med jordbær og hyldeblomst i hvid skål
Mad

Hjemmelavet is med jordbær og hyldeblomst

21. september 2023
af Gitte Heidi Rasmussen
Foto: Betina Hastoft
En nem og lækker dessert der kombinerer sødmen fra jordbær og friske noter fra hyldeblomst
4 personer

Det skal du bruge

  • 1 dl sukker
  • ½ stang vanilje
  • 400 g friske eller frosne jordbær
  • 1 dl koncentreret hyldeblomstdrik
  • 250 g græsk yoghurt 2 %
  • 500 g friske jordbær

Sådan laver du hjemmelavet is med jordbær og hyldeblomst

  1. Bland sukker og vaniljekorn.
  2. Blend jordbær, hyldeblomst, yoghurt og halvdelen af vaniljesukkeret, til bærrene er helt findelte.
  3. Har du en ismaskine, så frys isen, til den har konsistens som softice og sæt den i fryseren indtil servering. Sæt alternativt massen i fryseren og frys den ind under jævnlig omrøring. Lad den evt. stå lidt på køkkenbordet inden du anretter den.
  4. Nip og skyl jordbærrene, skær dem i mindre stykker og drys med vaniljesukker.
  5. Fordel bærrene i fire skåle og læg iskugler ovenpå.

Velbekomme!

Læs også