Badedragter
Stil og trends

11 gode tips til at vælge den rigtige badedragt

Bliv klar til badesæsonens start. Vi sætter fokus på badedragter, der på forskellig vis kan forme din krop – hvad enten du vil skjule, stramme op eller bare fremhæve på smukkeste vis. Få 11 tips, og se eksempler på skønne badedragter.

11 hjælpsomme tips til at finde den rigtige badedragt:

1. Smallere kropslook:

Vil du gerne syne lidt smallere, så gå efter en badedragt, som har et lyst midterstykke, men som er mørk i siderne.

2. Mindre talje:

På samme måde kan du bruge farver og mønstre til også at få din talje til at syne mindre. Gå efter lodrette kontrastfarver, der buer ind mod taljen.

3. Længere ben:

Hvis du gerne vil have en badedragt, der får dine ben til at syne længere, så gå efter dragter med en høj benskæring, der forlænger benene.

4. Længde til kroppen:

Vil du føje lidt længde til kroppen – i hvert fald visuelt – så gå på jagt efter en badedragt, der har et mønsterstykke, der spidser ned foran, eller lodrette, brede striber eller mønstre.

 

LÆS OGSÅ: Badetøj der passer til din barm

5. Større barm:

Få din barm til at virke større ved at vælge en badedragt med drapering og mønstre foroven, mens resten af dragten er mørk.

6. Mindre barm:

Vil du derimod gerne have din barm til at syne mindre, skal du derimod vælge en badedragt, der er ensfarvet foroven og mønstret forneden.

7. Skjule mave:

Et sted mange af os gerne nok gerne vil skjule lidt, når vi tager badetøj på, er maven. Her kan en badedragt med masser af rynker og læg foran samt indbygget mave-opstrammer hjælpe os.

 

LÆS OGSÅ: Guide: Find de rigtige bukser til din figur 

8. Flot kavalergang:

Vil du fremhæve din kavalergang, så vælg en badedragt med V-udskæring og bindebånd, der bindes i nakken.

9. Stor barm:

Til os med en stor barm er et godt tip at vælge badedragter med foret top og bøjler, der giver støtte, og som også har brede stropper.

10. Buler ved lår:

Det er nok de færreste af os, der ikke oplever, at vores lår buler lidt uregelmæssige steder. Men er man meget ked af bulerne, så kan man købe dragter med indbygget lille “skød” eller nederdel. Man kan også bruge en luftig nederdel eller sarong, når man ikke er vandet.

11. Gælder for alle:

Badedragter må aldrig sidde ALT for stramt, da det giver kedelige buler hist og her. Vælg altid en, der er behagelig at have på, og som giver dig støtte de rigtige steder.

Se bud på de forskellige badedragter i galleriet herunder: 

Badedragter 2019

Læserservice

Anne Sax, tlf. 33 32 00 52 - annesax.dk

Boii, tlf. 26 68 80 34

Change, tlf. 44 34 21 80 - change.com/dk

Damella, tlf. +46 39 21 06 00 - damella.se

Deichmann, tlf. 33 34 38 00 - deichman.com/dk

Fantasie/Hekope, tlf. 20 26 65 25 - hekope.dk

Graceland by Deichmann, tlf. 33 34 38 00 - deichman.com/dk/graceland

Hunkemöller, tlf. 75 85 74 88 - hunkemöller.dk

Ilse Jacobsen, tlf. 49 70 41 76 - Ilsejacobsen.dk 

Jackpot by Kvickly, tlf. 43 86 43 86 

jotex.dk 

Louis Nielsen, tlf. 96 32 50 00 - Louisnielsen.dk 

Noa Noa, tlf. 36 99 30 00 - noanoa.dk

Part Two, tlf. 70 30 28 34 - parttwo.dk

RAVN Copenhagen, tlf. 45 96 31 14 - ravncopenhagen.com

Skagen Living, tlf. 98 44 13 90 

Triumph, tlf. 49 12 14 76 - triumph.com

Læs mere om: