Ravioli med grønne asparges og kylling er nem og dejlig aftensmad
Mad

Ravioli med grønne asparges og kylling

Ravioli med grønne asparges og kylling er nem og dejlig aftensmad og den revne citronskal giver et friskt modspil til den fyldige parmesanost.

Ravioli med grønne asparges og kylling

Tid: 20 min.

1 kyllingefilet, 150 g
1 dl hønsebouillon
250 g grønne asparges
250 g ravioli med ricotta
15 g smør
Citronskal og citronsaft fra en ¼ ubehandlet citron
Salt og peber
20 g friskrevet parmesan

Kan du li' ravioli, så prøv også en dejlig ret med pasta, laks og ærter

Sådan tilbereder du retten med ravioli:

Damp kyllingefileten i bouillon i ca. 10 min.

Knæk og kasser den nederste lidt træede del af aspargesene og snit resten fint på langs, eller skær dem i strimler med en kartoffelskræller eller ostehøvl.

Kog ravioli efter anvisning på pakken.

Smelt smørret i en sauterpande og vend forsigtigt aspargesene i. Tilsæt citronskal, citronsaft og ½ dl bouillon, som kyllingen er kogt i. Vend straks pastaen i og smag til med salt og peber.

Fordel pastaen i dybe tallerkener, pluk kyllingekødet i strimler og læg det ovenpå. Drys parmesan på og servér.

 

Energi pr. person: 579 kcal, fedt 30 %, protein 27 %, kulhydrat 43 %

Prøv at lave din egen dej til ravioli eller pasta - du får opskriften her

 
Læs mere om: